Spillet om fred i Ukraine har taget en uventet drejning. I weekenden satte Vladimir Putin nemlig navn på, hvem han helst vil se på den anden side af forhandlingsbordet. Og det er hverken en neutral diplomat eller en nuværende statsleder. Valget faldt i stedet på den 82-årige tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder.
Putin præsenterede idéen lørdag. Her pegede han på sin mangeårige ven som den perfekte mand til at repræsentere EU i fremtidige fredsforhandlinger. Men i Bruxelles er begejstringen til at overse. EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, slog mandag morgen fast, at Schröder på ingen måde kommer til at tale på vegne af de europæiske lande.
Da Kallas ankom til mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles, sendte hun et klart svar direkte tilbage til Kreml. Hun lagde ikke fingrene imellem, da hun kommenterede på det russiske forsøg på at diktere, hvem modparten skal sende til forhandlingerne.
En strategisk blindgyde
For Kaja Kallas handler modstanden ikke kun om personen Gerhard Schröder, men om et helt grundlæggende princip. Hun advarer mod overhovedet at lade en modstander få indflydelse på, hvem man sender i kamp. Det ville svække EU’s position fra dag ét.
– Hvis vi giver Rusland lov til at vælge en forhandler på vores vegne, så ville det ikke være særligt klogt, lyder det fra Kaja Kallas.
Den kontante afvisning skyldes især en dyb bekymring for Schröders habilitet. Den tidligere socialdemokratiske leder, der styrede Tyskland fra 1998 til 2005, har nemlig brugt årene efter sin politiske karriere på at opbygge meget tætte bånd til både det russiske styre og landets statslige energigiganter.
Lobbyisten i centrum
Kritikken af Schröder er gammel, men Putins forslag har pustet nyt liv i debatten om, hvem den tidligere kansler egentlig arbejder for. Efter tiden i tysk politik har han haft flere topposter i russiske selskaber, og det gør ham ifølge Kallas helt uegnet som mægler for Europa. I Bruxelles ser man ham mere som en forlængelse af russiske interesser end som en uafhængig europæisk stemme.
– Gerhard Schröder har været lobbyist på højt niveau for statsejede, russiske virksomheder, siger Kaja Kallas.
Og det er netop her, problemet ligger. Kallas påpeger, at de tætte bånd til Moskva betyder, at Schröder i praksis ville repræsentere begge parter i en konflikt, hvor EU og Rusland står på hver sin side. Det ville skabe en situation, hvor grænsen mellem at være mægler og at være part i sagen bliver faretruende udvisket.
En belastet fortid med gas og olie
Schröders bånd til Rusland stikker dybt. Han har blandt andet siddet i bestyrelsen for det statslige olieselskab Rosneft – en post, han først forlod i maj 2022, flere måneder efter at de russiske kampvogne var rullet ind i Ukraine. At han tøvede så længe med at bryde med Moskva efter invasionen, udløste voldsom kritik i både hjemlandet og i EU-Parlamentet. Der var endda tale om at få ham på EU’s officielle sanktionsliste.
Men det stopper ikke ved olien. Schröder var også en central figur i de gasprojekter, der gjorde Europa afhængig af russisk energi. Sammen med Putin tegnede han stregerne til Nord Stream-rørledningerne tilbage i 2005. I dag står de rør som et symbol på en fejlslagen europæisk energipolitik over for Rusland.
Når Kallas siger nej til ham i dag, er det derfor også et opgør med en fortid, hvor personlige venskaber og gasinteresser blev blandet sammen med storpolitisk strategi. For EU handler det nu om at stå sammen mod Rusland. Og her passer en mand med Schröders CV bare ikke ind i ligningen.
Selvom Putin prøver at bringe sin gamle allierede i spil, står det klart, at EU ikke vil lade Moskva vælge deres hold. Spørgsmålet om, hvem der en dag skal sidde ved forhandlingsbordet, når krigen skal afsluttes diplomatisk, er stadig ubesvaret. Men navnet Gerhard Schröder er nu officielt streget af listen i Bruxelles.