Klasselokalet er ikke det eneste læringsrum længere. I Slagelse Kommune kan elever fra 8. og 9. klasse nu kombinere traditionel skolegang med praktisk erfaring på en rigtig arbejdsplads – en model der kaldes juniormesterlære. I skoleåret 2025-26 deltog 55 elever i ordningen, som strækker sig over op til to år, hvor eleverne er på virksomheden eller erhvervsskolen 1-2 dage om ugen.
Både kommunen og virksomhederne er enige: ordningen virker. Den vender klassisk læring på hovedet ved at få unge til at gå fra praksis til teori i stedet for omvendt.
Fra interesse til passion
Jacob Zinck, mentor og coach i Slagelse Transportcenter, ser dagligt hvordan arbejdspladsen bliver et læringslokale. “Tingene giver jo god mening på denne her måde. Tit er det noget med at de unge skal gå fra teori til praksis, her går de fra praksis til teori,” siger han.
Firmaet havde fire elever i juniormesterlære sidste år og tre i år. De har været involveret i alt fra pakkesortering og godshåndtering til arbejde med DPA-håndscannere og udekørsel hos kunder. Men det er ikke kun arbejdsopgaverne, der gør forskel – det er også dynamikken mellem generationerne.
“De unge er lige en anelse yngre end vores normale lærlinge, og det giver en god dynamik. Faglærte, voksne chauffører nyder den interesse der er for deres fag. De deler gerne ud af deres erfaringer,” fremhæver Jacob Zinck. For de unge betyder det en tidligere afklaring af karrierevej og konkret indsigt i faget.
Når ungdommen blomstrer op
I Dalmose Vognmandsforretning oplevede de en markant udvikling hos en 16-årig elev. Tobias Øberg Pedersen var i juniormesterlære som lastvognsmekaniker, men fandt hurtigt ud af, at hans sande passion var at blive chauffør. I stedet for at give op mødte virksomheden ham halvvejs – han blev sat til at vaske og polere bilerne, blev taget med på køreture, og udviklede sig på naturlig vis ind i rollen.
“Han forklarer, at det har givet meget. “Det har givet os så meget. Det er et spændende projekt, hvor vi har mulighed for at give dem nogle værktøjer og se dem blomstre op. Og vi har også brug for at tiltrække nogle unge mennesker,” siger Tim Holstz Larsen.
Landbrug handler om mere end biler
Også på Gangergården i Høng er man blevet overbevist. En ung, kvindelig elev fik her indsigt i, at landbrugsfag er mere alsidigt end det kan se ud til fra klasserummet. Hun deltog i høsten, oplevede lange arbejdsdage, kom hurtigt med på værkstedshumoren, og erfarede, at der altid er noget kedeligt at lave på en arbejdsplads.
“Vi får jo givet de unge et indblik i, at landbrug er mange ting,” siger Bjarne Bendtsen, der konkluderer at det er gået rigtigt fint. Han er ikke i tvivl om, at Gangergården gerne ser flere unge i ordningen fremover.
Udfordringer på vej – men håndterbare
Alt er dog ikke strøet roser. Der er udfordringer, som virksomhederne blandt andet påpeger: nogle elever har svært ved at møde til tiden, nogle glemmer at melde sig syg, og det bureaukratiske omkring håndtering af medarbejdere under 18 år kunne være nemmere. Derudover nævnes det, at aftalerne ikke altid er kommunikeret klart nok mellem familie, kommune og virksomhed.
Mona Kelder Bouidar, uddannelsesvejler og juniormesterlære-koordinator i Slagelse Kommune, nikker genkendende til både de positive oplevelser og de bumper på vejen. Hun ser det dog som naturligt for et pionérprojekt.
“Der er lempet for det. I starten var det meget mere bureaukratisk, hvor der skulle udfyldes formelle formularer. Nu er det nok med mundtlige aftaler. Vi har haft Arbejdstilsynet med ude og fået lavet nogle fornuftige aftaler,” forklarer hun og tilføjer, at dialogen mellem skolerne og virksomhederne løbende forbedres gennem opfølgende møder.
En vindersituation for alle parter
Omkring mødedisciplin understreger Mona Kelder Bouidar, at det handler om gensidigt ansvar. “Jo mere de inviterer ind, jo bedre bliver det. Begge parter skal øve sig på noget nyt,” siger hun.
Samlet set ser koordinatoren ordningen som en klar succes. “For mig at se er det en ren ‘win-win’ for alle parter i ordningen,” konstaterer Mona Kelder Bouidar. Eleverne får en tidlig start på arbejdslivet og prøver sig af før større valg, virksomhederne får mulighed for at rekruttere unge talenter tidligt og samtidig påvirke næste generations fagfolk, og kommunen fungerer som koordinator på forløbet.