Vi forventer ofte, at en soldat vil ofre alt for sit land. Men på slagmarken i Ukraine er virkeligheden for de russiske mænd blevet så ekstrem, at loyaliteten er knækket. Nu handler det om det mest basale instinkt: Overlevelse. Beretninger fra fronten tegner et billede af en hær i total opløsning, hvor soldater tyr til desperate handlinger for at slippe væk fra det, de kalder rene selvmordsmissioner.
Hver tiende soldat er væk
Nye tal afslører en massiv bølge af deserteringer, der ryster det russiske militær. Ifølge Frontelligence Insight, som mediet Onet har talt med, stiger antallet af soldater, der forlader deres poster, markant. Tallene er voldsomme: Op mod 70.000 russiske soldater vurderes at have forladt deres positioner alene i løbet af 2025. Det svarer til hver tiende soldat i den samlede russiske styrke. Det viser et system under et enormt pres.
Mange af mændene ser ingen anden udvej end at flygte til lande som Kasakhstan eller Armenien. Her lever de i konstant frygt for at blive anholdt og sendt tilbage til Rusland, hvor en hård straf venter. Men for de fleste er risikoen ved at flygte stadig bedre end det helvede, de forlader ved fronten.
De berygtede “kødangreb”
Grunden til den massive flugt skal findes i den taktik, som de russiske officerer bruger. Begrebet “kødangreb” er i dag en fast del af soldaternes sprog. Det dækker over missioner, hvor store grupper af soldater sendes direkte mod de ukrainske linjer uden støtte og uden chance for at overleve. Formålet er kynisk: De skal bare afsløre ukrainernes positioner eller få dem til at løbe tør for ammunition.
Desertøren Aleksandr har fortalt, hvordan hele enheder blev sendt ud i terrænet, hvorefter kun en lille håndfuld vendte tilbage – hvis overhovedet nogen. Det er den systematiske ligegyldighed over for menneskeliv, der presser soldaterne helt ud til kanten.
En af de mest rystende historier kommer fra en soldat, der stod med et umuligt valg midt i kampen. Han forklarer det selv sådan her:
“Jeg havde to muligheder: Enten at blive dræbt eller tage chancen og skyde mig selv foran de ukrainske stillinger. Så jeg skød mig selv,” fortæller desertøren om det øjeblik, hvor han valgte at lemlæste sig selv frem for at dø i et håbløst angreb.
Officeren flygtede med falsk pas
Det er ikke kun de menige soldater, der har fået nok. Også officerer, der kender systemet indefra, vender ryggen til krigen. Den tidligere officer Jevgenij Korobov er en af dem, der tog konsekvensen. Han blev sendt i kamp under forhold, som han hurtigt kunne se var en dødsdom for hans mænd.
“Det var simpelthen umuligt at overleve den kamp,” konstaterer han tørt om de ordrer, han fik.
Da Korobov blev såret, så han sit snit til at flygte. Med et falsk pas i hånden kom han over grænsen til Kasakhstan. Her lever han i dag i skjul og kæmper for at få asyl. Hans historie viser, at selv lederne har mistet troen på den russiske militærledelse.
Hemmelige netværk hjælper soldaterne
Desperationen vokser, og det har skabt hemmelige netværk, der arbejder i det skjulte for at hjælpe desertørerne. Organisationer som “Go to the Forest” (Idite Lesom) spiller en helt central rolle. De giver både juridisk hjælp og praktisk støtte til dem, der vil undgå militæret eller flygte fra fronten.
Det er farligt arbejde, for i Rusland bliver det set som landsforræderi at hjælpe en desertør. Alligevel bliver de ved med at smugle mænd over grænsen og rådgive dem om reglerne i nabolandene. For mange soldater er disse netværk den eneste redningsplanke, når de føler sig svigtet af deres eget land.
Den russiske stat forsøger at stoppe flugten med trusler og kontrol, men tallene viser, at flere og flere forlader fronten. For de mænd, der har set krigen med egne øjne i de ukrainske skyttegrave, er valget blevet skræmmende enkelt. Det står mellem en usikker fremtid på flugt eller en næsten sikker død ved fronten.