Havbunden ud for Aarhus danner i denne weekend rammen om en usædvanlig arkæologisk mission. Mens de fleste ser Aarhus Bugt som et rekreativt område til sejlads og badning, ser forskere og dykkere det som et gigantisk, uudforsket arkiv over menneskehedens historie. Lørdag markerer startskuddet til en omfattende indsats, hvor 40 specialuddannede sportsdykkere hopper i vandet for at assistere Moesgaard Museum i jagten på fortiden.
Det er ikke en hvilken som helst dykkertur, der er tale om. Over de kommende dage skal der udføres mere end 200 forskningsdyk. Målet er klart: Man leder efter spor fra stenalderens bopladser, som i dag ligger skjult under bølgerne, men som engang var tørt land, hvor mennesker levede, jagede og fiskede.
Kortlægning af en tabt verden
Fokus for weekendens undersøgelser er særligt rettet mod områderne ved Begtrup Vig og Kalø Vig. Her håber marinarkæologerne at finde konkrete beviser på, hvordan fortidens kystlinjer så ud, og hvordan stenalderfolket udnyttede de ressourcer, havet tilbød. Ved at kortlægge disse nu oversvømmede landskaber kan forskerne få et langt mere præcist billede af vores forfædres livsgrundlag.
Et centralt spørgsmål i forskningsprojektet er, i hvor høj grad stenaldermennesket var afhængig af havet. Ved at undersøge bopladsernes placering og eventuelle efterladenskaber kan forskerne analysere, hvor stor en del af føden der kom fra fiskeri og indsamling af skaldyr sammenlignet med jagt på landjorden.
Marinarkæolog Peter Moe Astrup fra Moesgaard Museum ser store perspektiver i at inddrage de frivillige kræfter i det videnskabelige arbejde. I en pressemeddelelse understreger han værdien af det tætte samarbejde mellem museet og de passionerede amatørdykkere:
”Der er et stort potentiale i at arbejde med sportsdykkerne. Det er meget store havområder, som endnu er uudforskede i arkæologisk forstand, og der er mange sportsdykkere, der er ude og dykke i forvejen,” siger Peter Moe Astrup.
Subnordica: Da Nordsøen var tørt land
Arbejdet i Aarhus Bugt er en del af det større europæiske forskningsprojekt ved navn Subnordica. Projektet tager udgangspunkt i en tid, hvor Nordeuropa så fundamentalt anderledes ud end i dag. Under den sidste istid var store dele af Nordsøen og Østersøen tørt land – et enormt landskab, som arkæologer ofte refererer til som Doggerland.
Da isen smeltede, og havniveauet steg, blev disse enorme landområder gradvist opslugt af havet. Men selvom landskaberne forsvandt fra overfladen, blev de ikke nødvendigvis slettet. Under sandet og mudderet på havbunden ligger der i dag velbevarede spor efter fortidens natur, klimaforandringer og menneskelige bosættelser. Subnordica-projektet har til formål at udvikle helt nye teknologiske metoder til at genskabe og visualisere disse tabte verdener.
Trænede øjne under vandet
Det kræver mere end blot evnen til at trække vejret under vand at deltage i projektet. Samarbejdet er etableret med Marinarkæologisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund, og alle 40 deltagere har gennemgået et grundkursus i marinarkæologi. Her er de blevet undervist i alt fra dokumentationsteknikker til de juridiske rettigheder og pligter, der følger med, når man finder potentielle kulturskatte på havbunden.
For dykkerne er det spændingen ved det ukendte, der driver værket. Selvom de leder efter små tegn i sedimenterne, er drømmen om det helt store fund altid til stede. Peter Hwan Lajgaard, formand for Marinarkæologisk Udvalg i Dansk Sportsdykker Forbund, sætter ord på de håb, der knytter sig til ekspeditionen:
”Den hellige gral ville være at finde deciderede fiskeredskaber eller organisk materiale, som vi kan datere,” siger Peter Hwan Lajgaard.
Netop organisk materiale som træ, ben eller tak er afgørende for arkæologerne, da det kan kulstof 14-dateres og dermed give et præcist tidspunkt for, hvornår mennesker sidst har holdt til på stedet. Hvis weekendens dyk bærer frugt, kan det give os en helt ny forståelse af, hvordan livet formede sig langs de danske kyster for tusinder af år siden.