På en vej nær Larnaca lufthavn mødte sommerens turister i år et usædvanligt syn: Et stort reklameskilt med hebraisk tekst, der opfordrede israelere til at nyde ferien – og komme hjem og stemme. Det var en valgplakat i den cypriotiske by for Israels valg den 27. oktober, der viste Israels tidligere hærchef og leder af oppositionspartiet Yashar, Gadi Eisenkot.
Det var sandsynligvis første gang, en udenlandsk politiker har ført valgkamp på reklameskilte på Cypern. Baggrunden er logistisk: Israel tillader ikke de fleste udlandsborgere at stemme fra udlandet, og Cypern er blot 40 minutters flyrejse væk. Men for mange cyprioter signalerede det noget mere.
Plakaten signalerede den voksende antal israelere, der bor på og besøger øen, sagde TV-vært og pro-palæstinensisk aktivist Melanie Steliou til Al Jazeera. Plakaten demonstrerer, hvordan israelske politikere ser Cypern som “blot endnu en valgkreds af Israel”, sagde hun.
Investeringer er seksdoblet på syv år
Tallene bag den israelske tilstedeværelse er markante. Israelske investeringer i Cypern steg mere end seks gange fra 2017 til 2024 – fra relativt beskedne niveauer til 5,1 milliarder euro – selv mens den samlede udenlandske investering i landet faldt med en fjerdedel fra 2022 til 2024, ifølge Cyperns centralbank.
Israelske statsborgere foretog næsten 600.000 rejser til Cypern sidste år, mere end det dobbelte af 2022-tallet. I august kom næsten hver fjerde turist på øen fra Israel. Og i de 12 måneder frem til september 2025 stod israelere for 850 ejendomskøb i distriktet Larnaca alene – flere end nogen anden udenlandsk nationalitet, viser tal fra det cypriotiske indenrigsministerium.
Ifølge det cypriotiske nyhedsmedie Philenews vurderer Israels ambassade i Nicosia, at mellem 15.000 og 20.000 israelere nu betragter Cypern som deres hjem, selv om den seneste officielle optælling fra 2021 registrerede lidt over 1.000.
Lukkede boligområder og egen infrastruktur
Det er ikke kun boliger. Ifølge det cypriotiske finansielle nyhedsmedie Stockwatch har israelske selskaber opkøbt det meste af kystlinjen mellem Livadia og Pyla nær Larnaca til hoteller og boliger, ifølge Stockwatch, der rapporterede dette sidste år. Stockwatch har også rapporteret, at israelske investorer promoverer det største planlagte boligprojekt i Cypern i Dromolaxia-Meneou med en egen børnehave, swimmingpools og privat park.
I Polemidia ved kanten af Limassol finansierer Yael Foundation en planlagt jødisk skole til op til 1.500 elever, der ifølge planerne skal åbne i 2027. Rabbiner Yehoshua Smukler, der leder projektet, har beskrevet det som en “zionistisk skole”. Så sent som i oktober 2025 oplyste det cypriotiske finansministerium, ifølge den cypriotiske dagavis Kathimerini, at ansøgningen stadig var ved at blive færdiggjort – og kommunen i Polemidia klagede over, at den slet ikke var blevet hørt, til trods for at kommunen selv tidligere var blevet nægtet tilladelse til at bygge et sportscenter på den samme grund.
Hadassah, en af Israels største hospitalsgrupper, der ejes af den amerikanske organisation “Hadassah, The Women’s Zionist Organization of America”, åbnede sit første europæiske behandlingscenter i Limassol i juli. I den vestlige del af øen har en forretningsmand med ungarsk og israelsk statsborgerskab opkøbt anslået 70-80 procent af den forladte landsby Trozena og det omgivende landbrugsland i et naturbeskyttet område – ifølge en journalist fra den cypriotiske dagavis Politis, der undersøgte købene.
Politisk pres og folkelig modstand
“Specifikke områder opkøbes en masse,” sagde Stefanos Stefanou, leder af det venstreorienterede cypriotiske AKEL-parti, i juni 2025. Han beskrev situationen som Israel, der forbereder en “baghave” i Cypern og advarede mod lukkede boligkvarterer, der er “næsten utilgængelige for andre end israelske statsborgere”.
Israelernes tidligere ambassadør til Cypern, Oren Anolik, afviste kritikken og sagde, at Stefanous’ udtalelser forsøgte at “udpege det jødiske samfund i Cypern”.
Nasia Hadjigeorgiou, lektor i overgangsretfærdighed og menneskerettigheder ved University of Central Lancashire i Cypern, anerkendte, at der sandsynligvis er “nogen overdrivelse” i visse eksempler, men understregede, at Cyperns forfatning og den europæiske menneskerettighedskonvention forbyder diskrimination på baggrund af etnicitet, nationalitet og religion. Et boligområde, hvor kun israelere kan købe, “er forfatningsstridigt”, sagde hun.
På gaderne afspejles stemningen. Pro-palæstinensiske slogans pryder mure rundt om på øen. I Larnaca læses graffiti: “Zionister ikke velkomne”. Da Israels diasporaminister Amichai Chikli i august 2025 klagede til cypriotiske ministre over graffitien, beordrede indenrigsministeriet kommunerne til at fjerne det, de kaldte had-opildnende indskrifter. I Limassol blev det fjernet med usædvanlig hurtighed – ind imellem inden klokken seks om morgenen, ifølge lokale beboere.
Historikeren Theodosis Pipis fra tænketanken KEDISA sætter det i perspektiv: Tidligere bølger af udenlandske investeringer formede ikke øens politiske klima og bragte ikke udenlandske valgkampagner med sig. Den israelske investering skaber derimod “en fornemmelse af fællesskab for fremtiden”, mener han. “Du køber ikke disse mængder jord og forbereder lokalsamfund med skoler, hvis du ikke planlægger at blive der på lang sigt,” sagde han.
Hadjigeorgiou peger på en særlig smertefuld dimension for mange cyprioter: “Vi er en befolkning, der er blevet fordrevet fra vores hjem i det, som regeringen højlydt beskriver som etnisk udrensning. Og på samme tid tillader vi en anden gruppe at gøre det samme i de områder, som Republikken Cypern kontrollerer.”