Iran og USA ser ud til at være kommet et vigtigt skridt tættere på en aftale. Fredag oplyste Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at der nu ligger en aftaletekst klar, men han understregede samtidig, at den endnu ikke er underskrevet og derfor stadig kan blive ændret.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne fortsat er høje i regionen, og hvor spørgsmålet om Irans atomprogram stadig står centralt. Derfor vækker det opsigt, at Araghchi samtidig siger, at egentlige atomforhandlinger med USA først bliver genoptaget senere.
Dermed tegner der sig et billede af en mulig politisk aftale om at standse kampene, uden at de mest følsomme spørgsmål om atomprogrammet nødvendigvis bliver løst med det samme.
Til iransk stats-tv beskrev Abbas Araghchi udviklingen som en styrkelse af Irans position efter konflikten. Han sagde blandt andet: “Iran er vinderen af krigen mod USA”.
USA’s præsident Donald Trump har begrundet beslutningen om at gå ind i krigen med ønsket om at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. I ugerne op til krigens udbrud havde amerikanske og iranske delegationer ellers været i dialog om en atomaftale i Genève i Schweiz.
Den 28. februar indledte USA og Israel ifølge kildeteksten krigen mod Iran efter en periode med forhandlinger, der ikke førte til en endelig løsning. Nu tyder meget på, at parterne forsøger at få en ny ramme på plads, hvor en bredere aftale kommer før en genoptagelse af de tekniske og politisk vanskelige atomforhandlinger.
Et af de mest følsomme punkter i den aktuelle aftaletekst handler om Hormuzstrædet. Ifølge Araghchi rummer teksten en genåbning af den strategisk vigtige sejlrute, som Iran ifølge udenrigsministeren fremover skal kontrollere sammen med Oman.
Hormuzstrædet har stor betydning for verdens energiforsyning. Før krigen blev omkring 20 procent af verdens olie- og gasforbrug transporteret gennem strædet. Da Iran efter de første amerikanske og israelske angreb truede med at angribe skibe i området, stoppede skibstrafikken. Og det var med til at sende olie- og gaspriserne markant op.
Selv om en genåbning nu bliver nævnt som en del af aftaleteksten, lægger Araghchi ikke skjul på, at Iran fortsat ser strædet som et magtmiddel. Han sagde fredag til iransk stats-tv: “Vores sværd vil altid hænge over Hormuzstrædet”.
Det peger på, at en kommende aftale ikke nødvendigvis vil fjerne den grundlæggende usikkerhed om sikkerheden i farvandet. Tværtimod kan Hormuzstrædet også fremover blive brugt som politisk og militært presmiddel i regionen.
Ifølge den iranske udenrigsminister vil en aftale med USA ikke kun afslutte kampene mellem de to lande, men også få konsekvenser på andre fronter. Han nævner blandt andet Libanon, hvor Israel ifølge ham skal trække sig tilbage fra besatte områder som led i en bredere afslutning på konflikten.
Fra amerikansk side er der også tegn på, at forhandlingerne er rykket fremad. En unavngiven amerikansk embedsmand bekræfter over for Reuters, at Iran og USA er blevet enige om en aftaletekst til det, der beskrives som et forståelsespapir. Ifølge embedsmanden lever teksten op til Trumps vigtigste mål og har bragt forhandlingerne et meget godt sted hen.
Det er endnu uklart, hvornår en endelig underskrift kan komme, og hvilke konkrete formuleringer der vil stå i den færdige aftale. Netop fordi teksten ikke er endeligt vedtaget, kan både indhold og forpligtelser stadig blive ændret i de kommende forhandlinger.
Pakistan har spillet en central rolle som mægler mellem parterne. Landets premierminister, Shehbaz Sharif, skrev fredag på X, at der var opnået enighed om en tekst til en aftale, og at Pakistan nu arbejder tæt sammen med begge sider om de næste skridt.
Det understreger, at processen ikke kun er et bilateralt spørgsmål mellem Washington og Teheran, men også en regional og international diplomatisk indsats, hvor flere aktører forsøger at forhindre en ny optrapning.
Selv om udsigten til en aftale nu virker mere realistisk end tidligere, efterlader meldingen om udsatte atomforhandlinger et væsentligt spørgsmål ubesvaret: Hvordan USA og Iran på længere sigt vil håndtere den konflikt, der oprindeligt udløste krigen.
Hvis en aftale bliver underskrevet uden en samtidig løsning på atomspørgsmålet, kan det skabe en skrøbelig våbenhvile snarere end en varig afspænding. Omvendt kan en aftale, der får skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i gang igen og dæmper kampene i regionen, hurtigt få stor betydning langt ud over Mellemøsten.
For både energimarkederne, de regionale magtforhold og forholdet mellem USA og Iran vil de næste skridt derfor blive fulgt tæt.