Et israelsk angreb mod Beiruts sydlige forstæder har skabt ny tvivl om de diplomatiske forsøg på at få afsluttet konflikten mellem Iran og USA.
Søndag sagde Irans parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf, at det ikke giver mening at fortsætte forhandlingerne med USA efter angrebet. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor der ellers er blevet arbejdet på en rammeaftale mellem de to lande.
Ifølge Libanons civilforsvarsagentur kostede angrebet mindst tre mennesker livet. Israels militær har oplyst, at målet var den Iran-allierede Hizbollah-milits. Det skriver AFP.
Dermed bliver konflikten i Libanon endnu en gang koblet direkte til den større regionale konflikt, som siden slutningen af februar har trukket både Iran, USA, Israel og Hizbollah længere ind i en stadig mere ustabil situation.
På det sociale medie X rettede Ghalibaf skarp kritik mod USA og landets rolle i forløbet.
“Zionisternes aggression mod Dahieh (sydlig forstad i Beirut, red.) viste endnu en gang, at USA enten mangler viljen til at gennemføre sine forpligtelser eller mangler evnen til at gøre det,” skrev han.
Han fulgte op med en direkte advarsel til amerikanerne:
“Hvis I ikke har viljen eller evnen til at opfylde jeres forpligtelser, så er der ingen mening i at tale om at fortsætte ad denne vej,” lød det videre.
Udmeldingen rammer et forhandlingsforløb, der i forvejen har været præget af usikkerhed og modstridende signaler. Tidligere søndag oplyste en unavngiven kilde til Reuters, at forhandlere fra Qatar var fløjet til Teheran som led i et forsøg på at få en aftale mellem Iran og USA på plads.
Der forhandles ifølge Reuters om et såkaldt aftalememorandum. Det skal ikke i sig selv være den endelige aftale, men fungere som en politisk ramme, der kan bane vej for mere detaljerede forhandlinger senere.
Iran har dog endnu ikke truffet en endelig beslutning om rammeaftalen. Nyhedsbureauet Fars, som citerer en unavngiven informeret kilde, oplyser ifølge Reuters, at både de politiske, juridiske og tekniske dele stadig bliver gennemgået.
Det understreger, at processen stadig befinder sig på et følsomt stadie, hvor selv enkelte militære angreb kan få stor betydning for den diplomatiske kurs.
Samtidig har der været tydelig uenighed om tidsplanen for en mulig aftale. USA’s præsident Donald Trump skrev lørdag på Truth Social, at det var planen, at en aftale med Iran skulle underskrives søndag.
Den melding stod i skarp kontrast til det, Irans udenrigsministerium tidligere samme dag havde sagt. Her lød det, at der ikke ville blive underskrevet nogen aftale i løbet af weekenden.
De modstridende udmeldinger har været med til at skabe tvivl om, hvor langt parterne reelt er nået, og om der overhovedet er en fælles forståelse af, hvor forhandlingerne står.
Konflikten mellem Iran og USA begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran den 28. februar. Siden da har konflikten udviklet sig til en tre og en halv måned lang krise med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Tusindvis er blevet dræbt, hovedsageligt i Iran og Libanon. Samtidig er de globale energipriser steget markant, og det har gjort konflikten til mere end et regionalt opgør. Udviklingen bliver fulgt tæt internationalt, fordi den påvirker både sikkerhedspolitik, oliepriser og stabiliteten i Mellemøsten.
Konflikten mellem Israel og Hizbollah er en central del af det samlede billede. Når Israel angriber mål i Libanon, bliver det i Teheran ofte læst som mere end blot et lokalt militært opgør. Det bliver også set som en test af, om USA kan eller vil lægge pres på sin nære allierede Israel i en periode, hvor Washington samtidig forsøger at forhandle med Iran.
Netop derfor kan søndagens angreb få konsekvenser, der rækker langt ud over Beirut. Hvis Iran vælger at trække sig fra forhandlingerne eller sætte dem på pause, kan det forsinke eller helt blokere det diplomatiske spor, som Qatar og andre aktører har forsøgt at holde åbent.
Foreløbig er der ikke meldt noget endeligt ud fra iransk side om, hvorvidt forhandlingerne formelt bliver afbrudt. Men Ghalibafs udmelding er det hidtil klareste tegn på, at tilliden til processen er under alvorligt pres.
Dermed står både forhandlingerne og udsigten til en snarlig aftale svagere end tidligere på dagen, hvor der stadig var tegn på diplomatisk aktivitet i Teheran.