Iran forsøger nu at bryde måneders diplomatisk dødvande med en ny vej ud af konflikten. Gennem pakistanske mæglere har styret i Teheran sendt et konkret forslag til Washington. Målet er at få genåbnet det strategisk vigtige Hormuzstræde og få sat et punktum for krigen.
Det opsigtsvækkende træk lander midt i en tid, hvor spændingerne i Mellemøsten er på kogepunktet, og hvor verdensøkonomien for alvor mærker de blokerede handelsruter. Ifølge det amerikanske medie Axios, der har talt med kilder tæt på sagen, indeholder forslaget dog en væsentlig betingelse: De betændte forhandlinger om Irans atomprogram skal pilles ud af ligningen og udskydes til senere.
Diplomatisk dødvande og aflyste rejser
Forsøget på at få gang i dialogen igen kommer efter en periode med stor frustration og manglende fremskridt. Forhandlingerne mellem de to lande har længe været gået helt i stå, og situationen blev kun værre i den forgangne weekend. Her var den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, en tur i Pakistan for at finde en løsning, men møderne endte uden de store gennembrud.
“Det nye forslag skal ryste posen og bryde det diplomatiske dødvande, som forhandlingerne er havnet i,” skriver Axios på baggrund af deres kilder. Det understreger, hvor presset Iran er for at finde en åbning, der kan lette det internationale pres, uden at de nødvendigvis behøver at droppe deres atom-ambitioner her og nu.
Også i USA har kursen været noget usikker. Fredag lød meldingen ellers fra Det Hvide Hus, at en amerikansk delegation skulle sendes til den pakistanske hovedstad, Islamabad. Planen var, at de to rådgivere Jared Kushner og Steve Witkoff skulle forhandle direkte med iranerne. Men i sidste øjeblik valgte Donald Trump at sadle om og aflyse rejsen. Det efterlod diplomatiet i et tomrum, som Iran nu forsøger at udfylde med deres nye udspil.
Hormuzstrædet som globalt gidsel
Hormuzstrædet er selve omdrejningspunktet i konflikten. Siden krigen brød ud den 28. februar, har Iran stort set lukket for al skibstrafik gennem det smalle farvand, der forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten. Det er ikke bare et lokalt problem; det er en global krise. En enorm del af verdens olie og naturgas sejles normalt gennem strædet, og blokaden har sendt energipriserne på himmelflugt over hele verden.
For Iran er lukningen af strædet det stærkeste kort, de har at spille med, men det er også et tveægget sværd. For mens de kan presse verdensøkonomien, lider deres egen økonomi under de sanktioner og blokader, som USA har svaret igen med. Og Trump har gjort det klart, at han ikke har tænkt sig at give efter uden kamp.
“Trump signalerede i et interview med Fox News søndag, at han vil fortsætte den amerikanske blokade af skibe til og fra iranske havne,” lyder det i dækningen af præsidentens seneste udmeldinger. Strategien fra amerikansk side virker kynisk: Ved at holde fast i blokaden håber man, at de iranske olieanlæg til sidst bryder sammen, fordi landet ikke kan komme af med sin olie. Det skal i sidste ende tvinge styret til forhandlingsbordet på Trumps præmisser.
En tur til Moskva
Mens USA tænker over deres næste træk, sidder Iran ikke med hænderne i skødet. Udenrigsminister Abbas Araghchi har haft et tætpakket program med møder i både Muscat og Islamabad. Men det mest opsigtsvækkende stop på hans diplomatiske rejse finder sted mandag. Her forventes han nemlig at lande i Moskva til et møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.
Mødet sender et klart signal til Vesten om, at Iran søger støtte hos andre stormagter, mens de forhandler med USA. Samtidig skal Donald Trump mandag holde et afgørende møde med sit nationale sikkerhedsteam for at vurdere forslaget fra Teheran og lægge linjen for de kommende uger.
Men atomprogrammet er stadig den helt store knast. Trump kræver garantier for, at Iran aldrig udvikler en atombombe, mens Iran holder fast i, at deres program kun er til civile formål. Ved at foreslå at udskyde netop den del af forhandlingerne, forsøger Iran at købe sig tid og få gang i økonomien igen. Men det er meget usikkert, om Trump vil gå med til en aftale, der lader atomspørgsmålet svæve i det uvisse.