Det politiske landskab i Irak er blevet vendt på hovedet. Mandag udpegede landets præsident officielt forretningsmanden Ali al-Zaidi som kandidat til posten som premierminister. Det er et markant skifte i irakisk politik. De vante magthavere må nu vige pladsen for en mand, der hidtil har holdt sig langt væk fra de politiske korridorer.
Ali al-Zaidi står nu over for sit livs største udfordring. Han skal forsøge at samle et splittet parlament og danne en regering i et land, der er præget af både interne stridigheder og et massivt pres udefra. Meldingen om hans kandidatur kom, efter at en alliance af shiamuslimske partier – der sidder på flertallet i parlamentet – pegede på ham som deres foretrukne mand til posten.
Amerikansk ultimatum tvang lederne til handling
Vejen til Ali al-Zaidis nominering har været alt andet end nem. Oprindeligt havde den magtfulde shia-blok peget på den tidligere premierminister Nouri al-Maliki. Men den plan ramte hurtigt en mur af kontant modstand fra Washington. Donald Trump sendte i januar en klokkeklar trussel til de irakiske ledere: Hvis Nouri al-Maliki fik magten, ville USA trække stikket på støtten til Irak.
Truslen bunder i al-Malikis tætte bånd til styret i Iran. Forholdet mellem USA og Iran er lige nu iskoldt, og spændingerne er kun taget til, efter at USA og Israel siden slutningen af februar har været i åben konflikt med det iranske styre. For lederne i Irak betød Trumps ultimatum, at de stod i en umulig situation. De blev tvunget til at vælge mellem deres egne alliancer og det livsvigtige samarbejde med USA.
De seneste uger har været præget af intense forhandlinger bag lukkede døre. Presset for at finde en kandidat, som både de hjemlige shia-grupper og det internationale samfund kunne acceptere, endte i sidste ende med valget af Ali al-Zaidi.
En politisk outsider med milliarder på lommen
Men hvem er manden, der nu skal styre Irak gennem en af landets sværeste perioder? Ali al-Zaidi er et helt ubeskrevet blad i politiske kredse. Han har aldrig før siddet i en regering eller haft et offentligt embede. Til gengæld er han en særdeles velkendt skikkelse i den irakiske finansverden.
Al-Zaidi er forretningsmand, bankmand og ejer sin egen tv-kanal. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er han multimillionær. Det giver ham en profil, der minder om andre rige erhvervsfolk, som de senere år har søgt politisk magt rundt om i verden. Nogle ser hans manglende erfaring som en fordel, da han ikke er plettet af de korruptionsanklager, der ofte klæber til landets politikere. Andre frygter dog, at han mangler det netværk, det kræver at navigere i Iraks komplekse magtspil.
Et kapløb mod uret i et skrøbeligt system
Nu tikker uret. Ifølge den irakiske forfatning har Ali al-Zaidi præcis 30 dage til at sammensætte en regering og få den godkendt i parlamentet. Det er en opgave, der kræver diplomatisk snilde i topklasse. Det irakiske system er nemlig bygget op omkring en konsensusmodel, hvor magten skal deles mellem landets forskellige religiøse og etniske grupper.
Systemet stammer fra en uformel aftale fra 2005, der blev lavet efter Saddam Husseins fald. Reglen er, at premierministeren altid skal være shiamuslim, præsidenten skal være kurder, og formanden for parlamentet skal være sunnimuslim. Modellen blev skabt for at sikre stabilitet og forhindre, at én gruppe igen kunne sætte sig på det hele, som det skete under Saddams styre.
Selvom alle bliver hørt, har systemet ofte ført til politisk lammelse. Alle store beslutninger kræver nemlig enighed på tværs af de religiøse skel. For Ali al-Zaidi betyder det, at han ikke bare skal gøre shia-blokken tilfreds. Han skal også sikre sig opbakning fra både kurdiske og sunnimuslimske ledere for at få sin regering stemt igennem.
Hvis det lykkes al-Zaidi at få kabalen til at gå op, overtager han ledelsen af et land, der balancerer på en knivsæg mellem stormagternes interesser. Hans succes afhænger i høj grad af, om han kan bevare den amerikanske støtte uden at provokere naboerne i Iran – alt imens han skal forsøge at skabe økonomisk fremgang i en nation, der stadig er mærket af årtiers krig og konflikt.