Fire rivaliserende israelske politiske bevægelser har indgået et historisk samarbejde for at få Benjamin Netanyahu ud af Statsministerboligen. Yashar-partiet, De Demokratiske, Yisrael Beytenu og Sammen-alliancen ligger i direkte konkurrence med Netanyahus koalition forud for valget den 27. oktober, hvor analyser viser et tæt opgjør uden klar vinder.
Men selvom oppositionsfraktionerne har samlet sig omkring målet om at «bevare og styrke Israel som en jødisk og demokratisk stat», tegner der sig et klart billede: en sejr for oppositionens dele ikke betyder grundlæggende forandring for palæstinenserne, der oplever rekordhøj voldsomhed fra bosættere og massiv fordrivelse.
«Palæstinensere bør ikke forvente en fundamental ændring i israelsk politik, hvis Netanyahu-blokken mister magten,» siger Samer Jaber, forsker i politisk økonomi ved Royal Holloway, University of London. «De store politiske blokke deler kerneopfattelser om det palæstinensiske spørgsmål, herunder støtte til den eksisterende bosættelsesstruktur, mens de statslige institutioner, der formulerer og implementerer politik, vil forblive uændrede.»
Oppositionens hårdlinje-politik
Blandt oppositionslederne er der dog betydelige nuancer, når det kommer til politik overfor Gaza og Vestbredden. Gadi Eisenkot, leder af Yashar og tidligere israelsk militærchef, har kaldt idéen om en palæstinensisk stat «vrangforestilling» og støtter «styrkelse» af israelske bosættelser. Han modsætter sig dog fuldstændig israelsk anneksion af Vestbredden og ville nedlægge mindre uautoriserede bosættelser.
Naftali Bennett fra Sammen-alliancen beskriver sig selv som «mere højreorienteret end Netanyahu» og har fremsat ekstremt hårde politikker for Gaza, herunder en tidligere opfordring til «skyd på syne»-politik mod palæstinensere. Han modsætter sig kategorisk en palæstinensisk stat og ønsker israelsk militærs tilstedeværelse i Gaza, indtil Hamas er afvæbnet.
Avigdor Lieberman fra Yisrael Beytenu ønsker at annektere hele område C på Vestbredden – 60 procent af territoriet under fuld israelsk kontrol – og ville overføre andre dele til Jordanien. For Gazas vedkommende ønsker hans parti, at Israel bevarer «handlingsfrihed», hvilket betyder afskæring af vand og elektricitet.
Kun Yair Golans Demokraterne støtter en form for to-stats-løsning, som de kalder «ansvarligt adskillelse» med fuld demilitarisering af en palæstinensisk stat og fuldstændig israelsk sikkerhedskontrol af Jordandalen.
Marginale forbedringer på bordet
Nogle analyser peger på, at en ny regering kunne rulle tilbage eller bremse nogle af det nuværende regeringens mest «kontroversielle og radikale skridt» – især initiativerne fra ministerne Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, som repræsenterer højreekstremistiske bosætterinteresser.
«Ændringer ville sandsynligvis omfatte suspension af E1-bosættelsesprojektet og håndhævelse mod ekstremistisk bosættervoldsomhed på Vestbredden,» siger Dov Waxman, professor i statskundskab ved UCLA. En ny regering ville også forventes at «tillade mere humanitær hjælp til Gaza på en mere forudsigelig og konsekvent måde og endelig muliggøre genopbygning der.»
Ehab Jabareen, palæstinensisk politisk analytiker, fortæller, at Netanyahus modstandere ville være «mere modtagelige for amerikansk og internationalt pres», hvilket giver mere plads til potentiel genopbygning i Gaza. Men overordnet set, siger han, ville en sådan regering «sandsynligvis ikke ændre Israels overordnede »paradigme» over for palæstinensere.»
«Jeg ville forvente, at forskellen handler mindre om, hvorvidt Israel bevarer kontrollen over palæstinenserne, og mere om, hvordan kontrollen bliver udøvet, legitimeret og styret,» siger Jabareen.
Hver liv tæller
Amjad Iraqi fra International Crisis Group pointerer, at selv små «nuanceforskel» ville være meningsfulde for palæstinensere, der i dag lider under «næsten ubegrænset brutalitet». Siden «våbenhvilen» i oktober sidste år har israelsk militær aktivitet dræbt næsten 1.500 palæstinensere i Gaza, hvor den samlede død siden oktober 2023 ifølge enklavelings sundhedsmyndigheder ligger på over 74.000.
«Vi befinder os på et punkt med skadesafbødning,» siger Iraqi. «Det handler om at minimere skaderne. Palæstinensere er ikke i en position til at forvente radikale ændringer, men hver liv reddet, hvert stykke land bevaret betyder meget for folk på stedet.»