Tallet er markant: Mere end hver fjerde elev undervises uden for den almene folkeskole i dag. Det er en stigning fra omkring hver femte elev for knap 20 år siden, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Udviklingen er ikke jævnt fordelt over landet. I 19 kommuner undervises mere end hver tredje elev uden for folkeskolen. Værst går det på Bornholm og i flere kommuner på Syd- og Vestsjælland, hvor firetyendedele af eleverne går i private eller specialiserede skoler.
Troels Lund Jensen, chefanalytiker hos AE, bekræfter den klare tendens: “Overordnet set er det en bevægelse, at flere forældre vælger privatskoler til på bekostning af den lokale folkeskole.”
Bornholm lukker folkeskoler – og åbner friskoler
Særligt Bornholm illustrerer problemet med råd eksempler. 37,7 procent af øens børn går i private skoler, og 5,7 procent i specialklasser og specialskoler. Siden 2007 er otte folkeskoler lukket. Til gengæld er der åbnet friskoler, når folkeskolerne er lukket.
Molly May Vestergaard (SF), næstformand i børne- og skoleudvalget i Bornholms Regionskommune, ser udviklingen som bekymrende: “Jo færre elever, desto dårligere bliver driften, og dermed øges risikoen for lukninger. Det er en ond spiral.”
Troels Lund Jensen peger på, at friskolerne ofte åbner i kølvandet på folkeskolernes nedlæggelse. Det er ikke tilfældigt, mener han – udviklingen hænger sammen med, at nogle kommuner aktivt accepterer eller endda faciliterer denne bevægelse.
De stærkeste elever forsvinder først
Mens de høje tal slår hovedet over, er det underliggende mønster endnu mere bekymrende. Sarah Richardt Schoop, skoleekspert og chefanalytiker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), pointerer, at valget ikke er tilfældigt fordelt.
“Det er børn, som både fagligt og socialt er ressourcestærke. De har også i mindre grad særlige behov,” siger hun. Det betyder, at når de stærkeste elever forlader folkeskolen, efterlader de institutionen med en anden sammensætning.
“Når de trækkes ud af folkeskolen, efterlader det folkeskolen med en større andel af elever, der har forskellige typer udfordringer,” understreger Sarah Richardt Schoop.
Kvalitetsfald tager børnene med sig
Ifølge Troels Lund Jensen er der en primær årsag til, at forældre vælger privatskolerne: “Flere forældre vælger folkeskolen fra, fordi de oplever, at kvaliteten er faldende.”
Det sætter gang i en selvforstærkende negativ udvikling. Mindre elevkuld betyder mindre ressourcer, hvilket potentielt svækker kvaliteten yderligere – og får endnu flere forældre til at søge andre løsninger.
Regeringen forsøger at stoppe spiralen
I erkendelse af problemets alvor har regeringen for næste år afsat 500 millioner kroner til at forhindre skolelukninger rundt omkring i landet. Det er et forsøg på at gribe ind i den ond spiral, som især Bornholm og andre kommuner ser sig fanget i.
Men spørgsmålet er, om penge alene kan stoppe bevægelsen væk fra folkeskolen – eller om det kræver mere omfattende strukturelle ændringer for at genvinde tilliden hos forældre, der søger alternative løsninger.