En principiel sag om dansk statsborgerskab og bandekriminalitet er nu på vej til Højesteret. For første gang skal landets øverste domstol tage stilling til, om alvorlig kriminalitet i bandemiljøet kan føre til, at en dømt mister sit danske statsborgerskab.
Sagen handler om en 29-årig mand med tilknytning til Brabrand-miljøet i Aarhus. Anklagemyndigheden har fået lov til at få spørgsmålet prøvet i Højesteret, efter at både Retten i Aarhus og siden Vestre Landsret afviste anklagernes ønske om at frakende ham hans danske indfødsret.
Det er Rigsadvokaten, der torsdag har oplyst om sagen på meddelelsestjenesten Anklager Update. Tilladelsen til at føre sagen videre er givet af Procesbevillingsnævnet, og dermed får Højesteret mulighed for at tage stilling til et spørgsmål, der endnu ikke er afgjort på det niveau.
Dømt til mange års fængsel
Den 29-årige blev tidligere i år dømt ved Vestre Landsret til 13 år og seks måneders fængsel. Dommen handler om alvorlig kriminalitet med våben og narkotika, og sagen havde et omfang, der placerede den under straffelovens særlige bestemmelser om bandekriminalitet.
Ifølge sagen var han ikke kun erhvervsdrivende med Byens Dækcenter i Åbyhøj, men også involveret i at skaffe våben i forbindelse med en konflikt med en rivaliserende gruppe. Under sagen kom det blandt andet frem, at han havde håndteret en panserværnsraket, sprængstof og en fuldautomatisk riffel.
Over for en politimand skal han desuden have omtalt sig selv som økonomiminister i den gruppe, der omtales som Brabrand-gruppen. Det indgik i det samlede billede af hans rolle i miljøet.
To domstole har sagt nej
Selv om både byretten og landsretten fandt grundlag for en lang fængselsstraf, nåede de ikke frem til, at han også skulle miste sit danske statsborgerskab. Dermed blev anklagemyndighedens påstand afvist to gange.
Nu gør anklagemyndigheden et tredje forsøg. Det gør sagen usædvanlig, fordi Højesteret ikke tidligere har taget stilling til, om bandekriminalitet i sig selv kan være så alvorlig, at den kan begrunde frakendelse af statsborgerskab.
Tidligere har danske domstole frataget statsborgerskab i sager, hvor borgere er dømt efter terrorbestemmelserne i straffeloven. Men når det gælder bandesager, har domstolene indtil nu afvist det i tre forskellige sager.
Forsvarer undrer sig
Forsvareren for den 29-årige, advokat Danni Richter, har tidligere sat spørgsmålstegn ved, hvorfor anklagemyndigheden vil have sagen prøvet helt i Højesteret.
“I den aktuelle sag har samtlige nævninger og juridiske dommere i både by- og landsret afvist påstanden med henvisning til en konkret bevisvurdering og de internationale konventioner,” har han tidligere sagt til Ritzau.
Henvisningen til internationale konventioner peger på, at sagen ikke kun handler om, hvor grov kriminaliteten er, men også om de juridiske rammer for, hvornår staten kan fratage en borger hans statsborgerskab. Det er et område, hvor dansk lovgivning skal spille sammen med internationale forpligtelser.
Højesterets kommende behandling kan derfor få betydning langt ud over den konkrete sag fra Aarhus. Hvis domstolen åbner for, at bandekriminalitet under særlige omstændigheder kan føre til tab af statsborgerskab, kan det få betydning for fremtidige sager mod personer dømt i organiserede kriminelle miljøer.
Omvendt vil en stadfæstelse af de tidligere afgørelser være et klart signal om, at grænsen fortsat går et andet sted, end anklagemyndigheden ønsker.
Det er endnu ikke oplyst, hvornår Højesteret skal behandle sagen.