Det politiske landskab i Alabama står til at ændre sig markant. USA’s Højesteret har nemlig truffet en beslutning, der giver genlyd i hele landet. Domstolen har valgt at give delstatens republikanere grønt lys til at bruge et nyt og meget omstridt valgkort. Og det sker på et kritisk tidspunkt, mens partierne er i fuld gang med at gøre klar til midtvejsvalget i november.
Med kendelsen ophæver Højesteret en tidligere afgørelse fra en lavere retsinstans. Dengang blev republikanernes ønske om at tegne valgkredsene om ellers blokeret, fordi man mente, at det nye kort var ulovligt. Argumentet var, at omtegningen var diskriminerende og ville svække de sorte borgeres stemmer.
Strid om repræsentation
Hele striden handler om, hvordan Alabama er delt op rent valgmæssigt. Staten er inddelt i syv distrikter, og her har de politiske streger på landkortet alt at sige for magtbalancen. En lavere retsinstans mente ellers, at staten burde have to distrikter med sort flertal. Men med Højesterets beslutning kan Alabama nøjes med et enkelt.
Det er ikke bare en teknisk detalje, men en manøvre med store konsekvenser. Historisk set stemmer sorte vælgere i USA nemlig ofte på Demokraterne. Når man begrænser antallet af distrikter med sort flertal, gør man det i praksis sværere for Demokraterne at vinde flere mandater i staten.
Kampen om Kongressen
Afgørelsen i Alabama er en del af et langt større spil om magten i USA. Ved midtvejsvalget kæmper Donald Trumps partifæller hårdt for at vinde flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Hvert eneste mandat tæller, og derfor er kampen om valgkredsene blevet en af de vigtigste slagmarker i amerikansk politik lige nu.
Men selvom Højesteret nu har givet grønt lys, er det ikke sket uden kamp internt. Beslutningen blev truffet med stemmerne 5-4, og de liberale dommere lægger ikke skjul på deres utilfredshed. Sonia Sotomayor, en af de tre liberale dommere, har ifølge CNN rettet en krads kritik mod afgørelsen.
Hun kalder kendelsen for “ekstraordinær” og advarer om, at timingen er problematisk. Hun mener simpelthen, at den nye opdeling vil skabe forvirring, når folk i Alabama skal til stemmeurnerne.
En national tendens
Sagen fra Alabama står ikke alene. Den er tværtimod det seneste eksempel på en tendens, hvor landets øverste domstol bliver trukket ind i de bitre slagsmål om valgkredse. CNN beskriver, hvordan Højesteret også har været blandet ind i lignende sager i stater som Louisiana, Texas og North Carolina. Det vidner om en systematisk kamp om demokratiets rammer, der udspiller sig over hele USA.
Senest har Demokraterne i Virginia også bedt Højesteret gå ind i en sag om deres valgkredse. Det tyder på, at vi kun har set toppen af isbjerget. For vælgerne i Alabama betyder afgørelsen, at de nu skal stemme efter et kort, som ifølge kritikerne svækker de sortes stemme – men som Republikanerne ser som en nødvendig vej mod sejren.