Danskerne lever næsten 15 år kortere før vi rammes af en livsstilssygdom, end vores skandinaviske naboer gør. Det er et skrækkeligt faktum, der nu får flere store patientforeninger til at kræve drastiske tiltag fra politikerne.
På bordet ligger forslag, der ville ændre hele vores madforbrug og forhold til tobak og alkohol. Blandt andet skal en pakke cigaretter ifølge Hjerteforeningen koste mindst 120 kroner – mere end dobbelt så meget som i dag, hvor prisen ligger mellem 55 og 75 kroner.
»Politikerne bør i langt højere grad bruge afgifter til at regulere danskernes adfærd. Så det bliver dyrere at leve usundt og billigere at leve sundt,« siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.
Sverige viser vejen
Hjerteforeningen er ikke alene i sine krav. Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op om tankerne, og begge organisationer peger på Sverige som forbillede – især når det gælder det svenske Systembolag, som regulerer alkoholsalget stramtere end dansk dagligvare.
»Man kan jo gøre som i Sverige – der bruger de flere penge på forebyggelse. De har mere lovgivning, der gør, at folk ryger og drikker mindre,« siger Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen.
Tallene taler for sig selv. I Ireland betaler rygere omkring 120 danske kroner for en pakke – og resultatet er et markant lavere forbrug blandt unge. Gunnar Gislason ser ingen grund til at skulle acceptere, at cigaretter i Danmark skal være billigere end i New Zealand, hvor en pakke koster omkring 140 kroner.
Ikke forbud – men bedre betingelser
Spørgsmålet er selvfølgelig: er det ikke danskernes eget ansvar at træffe deres egne valg? Gislason afviser ikke tanken, men påpeger noget afgørende: »Selvfølgelig har vi hver især et ansvar for vores egne valg. Men vores valg bliver ikke truffet i et vakuum. Pris, tilgængelighed og markedsføring har betydning for vores adfærd – ikke mindst blandt børn og unge.«
Det handler ikke om at forbyde voksne at ryge eller drikke – det handler om at skabe bedre strukturelle rammer for sund levevis. Gislason efterlyser flere virkemidler: højere afgifter på tobak, betinging af, hvor alkohol må sælges, og end ikke at begrænse åbningstiderne for spirituosesalg.
»Man kan begrænse adgangen til, hvor man kan købe tobak, og hvor man må ryge. Det vil gøre det mere besværligt at være ryger og dermed motivere flere til at stoppe,« siger han.
Alkohol blandt børn er et problem
På alkoholfronten er bekymringen ligeledes skarp. »Danske unge har fortsat et meget højt alkoholforbrug sammenlignet med unge i resten af Europa,« konstaterer Gislason. Han stiller derfor flere spørgsmål, som samfundet bør diskutere: Hvorfor skal alkohol kunne købes i dagligvarebutikker? Hvorfor må butikkerne sælge hele døgnet? Og hvorfor må 16-17-årige købe øl med op til seks procent alkohol?
For Gislason og organisationerne handler det ikke om at putte danskerne under administration – men om at give dem bedre forudsætninger for at træffe sundere valg. Det kræver, at politikerne får øjnene op for, at strukturelle tiltag virker.
»Hidtil har vi haft fokus på butikkernes ansvar, når det gælder forebyggelse. Nu mener han, der er behov for, at politikerne trækker i arbejdstøjet,« siger Gislason.