Donald Trumps militære kurs mod Iran møder nu massiv modstand i den amerikanske befolkning. På rekordtid har konflikten splittet USA i en grad, der vækker minder om landets mest traumatiske krige i nyere tid. En frisk måling fra The Washington Post-ABC News-Ipsos afslører, at opbakningen til præsidentens ageren i Mellemøsten er i frit fald.
61 procent af amerikanerne mener nu, at det var en fejl at bruge militær magt mod Iran. Tallene er opsigtsvækkende, da de placerer modstanden på præcis samme niveau som under Vietnamkrigen i 1971 og Irak-krigen i 2006. Men hvor de tidligere krige krævede år med tabte menneskeliv og politisk uro for at nå dertil, har Donald Trump ramt bunden på blot 63 dage.
En historisk hurtig nedtur
Sammenligningen med fortidens krige er dyster læsning for den amerikanske administration. Da USA i 2003 invaderede Irak, gik der tre år, før modstanden nåede et lignende niveau. I midten af 2006 mente 59 procent af befolkningen, at krigen var en fejltagelse. For Vietnamkrigens vedkommende tog det over syv år, fra de første tropper landede, før 61 procent af amerikanerne i 1971 vendte tomlen nedad.
I dag leder man også forgæves efter succesoplevelser. Færre end to ud af ti amerikanere betragter de amerikanske angreb i Iran som en succes, mens fire ud af ti direkte kalder dem mislykkede. Det efterlader et indtryk af en befolkning, der har mistet troen på den militære strategi hurtigere end nogensinde før i amerikansk historie.
Partipolitisk splittelse og usikkerhed
Selvom modstanden er bred, er der stadig en dyb kløft mellem de politiske fløje. Blandt de republikanske vælgere er der fortsat stor opbakning, og her mener 79 procent, at beslutningen om militær aktion var rigtig. Men billedet ændrer sig markant hos de uafhængige vælgere, der normalt hælder mod det republikanske parti.
I denne vigtige vælgergruppe er vandene delt næsten på midten. Her mener 52 procent, at det var den rigtige beslutning, mens 46 procent kalder det en fejltagelse. Den splittelse kan vise sig at blive en alvorlig udfordring for præsidenten, da netop de uafhængige vælgere ofte afgør de amerikanske valg.
Økonomisk frygt og stigende priser
Det er ikke kun de militære slag, der bekymrer amerikanerne. Lukningen af Hormuzstrædet har sendt chokbølger gennem de globale olielagre, og det mærkes nu direkte i de amerikanske husholdninger. Stigende benzinpriser har fået fire ud af ti amerikanere til at skære ned på forbruget og lade bilen stå lidt oftere.
Hele 60 procent af de adspurgte i undersøgelsen frygter nu, at krigen i Iran har øget risikoen for, at USA’s økonomi ender i en recession. Den økonomiske usikkerhed, koblet med den fastlåste militære situation, skaber en svær situation for præsidenten. Trump har selv erkendt, at situationen kan trække ud over en “længere periode”, mens parterne bliver ved med at afvise hinandens forslag.
Nyt lavpunkt for præsidenten
Den manglende opbakning til Iran-konflikten smitter nu direkte af på Donald Trumps generelle popularitet. En måling fra NBC News viser, at præsidentens opbakning er sunket til et nyt lavpunkt på 37 procent, mens 63 procent af amerikanerne dumper hans indsats i Det Hvide Hus.
Det er det laveste punkt i hans anden embedsperiode. Særligt hans håndtering af inflationen og konflikten med Iran vækker vrede, og to tredjedele af de adspurgte erklærer sig direkte imod hans linje. Med en konflikt, der reelt er på pause på ubestemt tid, og en økonomi under pres, står Donald Trump over for en af sine hidtil største politiske kriser.