Fredagen markerede afslutningen på den hellige fastemåned, ramadanen, men for tusindvis af muslimer i Jerusalem blev festlighederne overskygget af en historisk og kontroversiel beslutning. For første gang siden 1967 har de israelske myndigheder valgt at holde Al-Aqsa-moskéen lukket under de sidste ti dage af ramadanen og den efterfølgende eid-fejring, lyder det fra forskere på området.
Beslutningen har vakt genlyd i hele den muslimske verden, da Al-Aqsa-moskéen betragtes som det tredjemest hellige sted i islam. Hvor der normalt strømmer op mod 100.000 mennesker til området for at markere højtiden, var billedet i år et helt andet. Kun få hundrede troende var mødt op, og de blev mødt af lukkede porte og et massivt opbud af israelsk politi, der kontrollerede adgangen til den gamle bydel.
Sikkerhed i skyggen af krig
Baggrunden for den drastiske lukning skal findes i den nuværende sikkerhedssituation i regionen. Siden den 28. februar har Israel været i direkte konflikt med Iran, en krig der har medført hyppige missilangreb mod israelsk territorium. Som følge heraf har myndighederne indført strenge restriktioner for at minimere risikoen for store tab ved eventuelle angreb mod tætpakkede forsamlinger.
Blandt de mest mærkbare tiltag er et forbud mod forsamlinger på mere end 50 mennesker. Det er dette forbud, kombineret med generelle sikkerhedsvurderinger, der har ført til, at adgangen til Jerusalems mest hellige steder er blevet suspenderet. For de mange palæstinensere, der ser Al-Aqsa som et centralt samlingspunkt for både tro og identitet, føles beslutningen som et voldsomt indgreb i deres religiøse frihed.
En af de fremmødte, Wajdi Mohammed Shweiki, lagde ikke skjul på sin frustration og sorg, da han talte med nyhedsbureauet AFP om situationen:
“– I dag er Al-Aqsa blevet taget fra os. Det er en trist og smertefuld ramadan,” sagde han.
Han uddybede de vidtrækkende konsekvenser af lukningen for det muslimske samfund og den generelle stemning i byen:
“– Det er en katastrofal situation for Jerusalems borgere, for palæstinensere generelt og for alle muslimer på tværs af kloden,” fortsatte han.
Sammenstød ved byens porte
Selvom adgangen til selve moskéen var spærret, forsøgte mange troende alligevel at markere højtiden så tæt på helligdommen som muligt. Med bedetæpper under armene samlede folk sig ved portene til den gamle bydel i håbet om at få lov til at passere. Stemningen var elektrisk og præget af frustration, mens råb som “Allahu Akbar” – Gud er stor – genlød gennem de smalle gader uden for murene.
Det israelske politi holdt et vågent øje med situationen, og det kom flere gange til direkte konfrontationer. Ifølge rapporter fra AFP forsøgte mindre grupper at bryde gennem politiets afspærringer, hvilket førte til håndgemæng. Betjente greb ind for at hindre folkemængden i at trænge frem, hvilket resulterede i fysiske sammenstød. Ved mindst to lejligheder blev der desuden anvendt tåregas for at sprede de fremmødte og genoprette roen.
Det israelske politi forsvarede efterfølgende deres ageren og understregede, at de forsøgte at balancere religionsfrihed med den akutte sikkerhedstrussel. I en officiel udmelding fredag forklarede politiet, at de i udgangspunktet tillod bønner at blive gennemført på gaden uden for Jerusalems gamle by uden indblanding, på trods af at hele landet befinder sig i et forhøjet beredskab.
Problemerne opstod ifølge myndighederne først, da folkemængden voksede sig større end det tilladte, og grupper af mennesker forsøgte at trænge ind i det, politiet betegner som den gamle bys sikkerhedsområde. Her så betjentene sig nødsaget til at håndhæve reglerne konsekvent af hensyn til den generelle sikkerhed.
Et historisk ekko fra 1967
For mange i regionen trækker den nuværende situation tråde tilbage til en af de mest skelsættende begivenheder i moderne mellemøstlig historie. Det var i 1967, under Seksdageskrigen, at Israel erobrede Østjerusalem fra Jordan. Siden da har kontrollen over og adgangen til de hellige steder i den gamle bydel været et af de mest betændte og kontroversielle punkter i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
At Al-Aqsa-moskéen nu holdes lukket under eid for første gang i årtier, ses af mange iagttagere som et tegn på, hvor alvorlig den nuværende krigssituation er. Det er ikke blot et spørgsmål om logistik og sikkerhed, men et symbolsk slag for de millioner af muslimer, der hvert år retter deres bønner mod Jerusalem under ramadanens afslutning.
Mens de få hundrede bedende fredag måtte rulle deres tæpper ud på asfalten under politiets opsyn, står det klart, at konflikten mellem sikkerhedsbehov og religiøs praksis fortsat vil skabe dybe kløfter i hjertet af Jerusalem. For nuværende forbliver portene lukkede, og den usædvanlige stilhed, der hviler over Al-Aqsa, står i skærende kontrast til de massive folkemængder, der normalt præger denne tid på året.