Efterårsferien banker på døren, og det sender mange danskere ud i skovene for at nyde efterårets skønhed. Men mens vi cykler mellem de visne blade og tramper gennem undervegetationen, lurer der små næsten usynlige blodsugererefleksoris på lur – flåterne. For journalist og forfatter Helle Sydendal blev en sådan møde med skoven til en livsændring, der efterlod hende med dobbeltsyn og en svækket hukommelse.
Det hele begyndte sommeren 2017 på en helt almindelig tur ud i naturen. Helle Sydendal var det, hun selv betegner som »et rigtig naturmenneske«. Hun elsker at ride, fiske og lufte sine tre hunde – kort sagt: hun trives i det fri. Den formidable dag skulle blive det øjeblik, der rystede hendes verden helt på hovedet.
»Jeg lå med drop i begge arme, lammet i venstre side, jeg kunne ikke blinke, jeg havde dobbeltsyn, alt lød mærkeligt, derefter blev jeg døv. Jeg kunne ikke stå op efterfulgt af en periode, hvor jeg ikke var ved bevidsthed,« siger Helle Sydendal om de forfærdelige symptomer, der sendte hende til hospitalssængen på Roskilde Sygehus.
Dobbeltsyn blev vækkeuralmen
I starten forsøgte hun at bagatellisere symptomerne. Det var først under en almindelig indkøbstur, at virkeligheden slog til med fuld kraft. »Der hvor jeg for alvor tænkte, okay nu er der noget galt, det var, da jeg kørte ned for at handle, og på et splitsekund fik jeg dobbeltsyn. Jeg stoppede bilen og gik ud og kiggede mig omkring. Der var to af alt,« fortæller hun.
Paniken tvang hende direkte til skadestuen i Roskilde. Vagtlægen sendte hende til øjenlægen, som frygtede det værste: en blodprop. Men sygehuset gik endnu længere – de mistænkte en ondartede svulst i hjernen og satte Helle i et helt kræftpakkeforløb.
Det var hendes mand Palle, som hun på grund af lammelsen ikke kunne udtale navnet på – han blev derfor kaldt »Alle« i perioden – der nægtede at give slip. Han insisterede på, at der skulle tages nye prøver. »Der gik en uge før jeg fik lavet en rygmarvsprøve, der klokkeklart viste, at jeg havde fået borrelia i centralnervesystemet,« siger Helle Sydendal med lettelse over, at det endelig blev afsløret.
Mikroskopisk modstander
Hemmeligheden bag hendes sygdom var så lille, at næsten ingen kunne se den: en flåtlarve. Disse bittesmå væsener er så udsendige, at de ofte går uopdagede rundt på kroppen i op til 12 timer, mens de søger efter det perfekte sted at sætte sig fast.
»Larverne kan gå rundt på dig i 12 timer og finde det allerbedste sted og sætte sig fast. Det er sjældent, at man ser dem, fordi larverne er så små,« forklarer dyrlæge og teknisk chef i MSD Animal Health, Randi Lintrup.
Blandt alle danske flåter bærer omkring en tredjedel bakterieinfektionen borrelia. Men ikke alle bider giver sygdommen videre. »Men det er ikke ensbetydende med, at man får sygdommen overført,« understreger professor i mikrobiologi, Karen Krogfelt.
Tilbage til livet – men ikke helt
Efter hurtig behandling skulle man tro, at Helle var på vej tilbage. Men sådan var det ikke. Hun sov 18 timer i døgnet, kunne ikke arbejde, og værst af alt blev hun bange for at gå i skoven – det sted, hun elskede mest.
I dag, ni år senere, er Helle Sydendal ikke helt fri for sygdomens følger. Hukommelsen er stadig svag, og hun fylder dagligt lister for at holde styr på tingene. Dobbeltsynet kæmper hun også stadig imod. Men hun har ikke givet op – og hun vil ikke lade andre lide samme skæbne.
Med det følgende råd kalder hun på alle, der griber turen i skoven: »Tænd lyset, smid tøjet og tjek hinanden for flåter«.