Det lyder næsten for godt til at være sandt. At have en mindre formue stående i banken, som man enten har glemt alt om, eller som myndighederne ikke kan koble til ens navn. Men for tusindvis af danskere er det faktisk virkelighed. Lige nu står 55 millioner kroner og samler støv på knap 6.000 konti og aktiedepoter. Bankerne aner simpelthen ikke, hvem pengene tilhører.
Nu er Skattestyrelsen gået ind i sagen på vegne af 13 danske banker. Målet er helt enkelt: Ejerne skal findes, før det er for sent. Når banken ikke kan identificere ejeren af en konto, bliver den spærret. Og hvis ingen melder sig inden for tidsfristen, ender pengene i statskassen. Det er en proces, der finder sted hvert år, men i år er det især de store beløb, der vækker opsigt.
Skattestyrelsen har nu lagt lister ud over de mange konti for at hjælpe processen på vej. Her kan man tjekke, om ens egne oplysninger matcher de data, bankerne har liggende. Men det er ikke altid helt let. Problemet er jo netop, at mangelfulde informationer er selve kernen i problemet.
Det er også kundens eget ansvar
Det er ikke kun banken, der skal holde styr på tingene. Som kunde har man også selv pligt til at sørge for, at ens kontaktinformationer og personlige data er opdaterede. Det gælder især, hvis man flytter til udlandet eller skifter status på anden vis.
Underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge, lægger ikke skjul på alvoren. Ingen har nemlig interesse i, at pengene ender hos staten i stedet for hos borgerne.
“Pengeinstitutterne og deres kunder har et fælles ansvar for, at konti og depoter er registreret med de korrekte oplysninger,” siger underdirektøren.
Finder man sit navn eller sin konto på listen, skal man skynde sig at kontakte banken. Her skal der styr på dokumentationen, så ejerskabet kan blive bekræftet og kontoen åbnet igen.
Mistanke om sorte penge
Mange af de herreløse konti skyldes nok bare en uskyldig forglemmelse. Det kan være folk, der er flyttet til udlandet uden at give besked. Men der findes også en mere alvorlig side af sagen. Det er nemlig ikke kun småbeløb, der står og venter. Blandt de mange konti gemmer der sig beløb på helt op til 643.500 kroner.
Når så store beløb står urørte hen, vækker det mistanke hos myndighederne. Det er svært at forestille sig, at man bare glemmer over en halv million kroner – medmindre der er en helt særlig grund til, at man ikke ønsker at give sig til kende.
“Det kan eksempelvis være sort økonomi eller hvidvask. Derfor skal bankerne og Skattestyrelsen vide, hvem der ejer pengene,” forklarer Ulrick Junge.
Kontrollen er en vigtig del af kampen mod økonomisk kriminalitet. Ved at kræve fuld gennemsigtighed sikrer myndighederne, at det finansielle system ikke bliver brugt til at gemme ulovlige penge væk.
Millionerne ender ofte i statskassen
Erfaringerne fra tidligere år viser desværre, at det kun er de færreste, der får deres penge tilbage. Sidste år var der 17,5 millioner kroner i spil fordelt på over 7.700 konti og depoter. Men her lykkedes det kun at finde frem til ejerne af 1.139 konti og 78 depoter.
Det betød, at de resterende 12 millioner kroner røg direkte i statskassen. De penge er nu tabt for altid. For dette års efterlysning er deadline allerede nu på torsdag. Det betyder, at tiden er knap, hvis man har mistanke om, at man selv eller et familiemedlem har penge i klemme i systemet.
De 55 millioner kroner er fordelt på 5.726 konti og 61 depoter. Selvom gennemsnitsbeløbet per konto kan virke overskueligt, er der altså enkelte konti med meget store summer, som venter på en afklaring. Skattestyrelsen opfordrer derfor alle til at tjekke deres bankforhold en ekstra gang – især hvis man har boet i udlandet eller har konti i banker, man ikke længere bruger aktivt.