Rendegravere, kraner og bulldozere har arbejdet sig gennem Colombias jordskælvsramte byer hele ugen. Søndagen efter katastrofen fortsatte indsatsen med at fjerne murbrokker og søge efter overlevende blandt ruinerne. Men efter syv dage er realiteten blevet hård: chancerne for at finde mennesker i live bliver mindre for hver time, der går.
Jordskælvet ramte landet mandag den foregående uge med en styrke på 7,4 på Richterskalaen. Det var det kraftigste, Colombia har oplevet i det indeværende århundrede, og ødelæggelserne har været omfattende. Næsten 300 mennesker har mistet livet, tusindvis af bygninger ligger i ruiner, og mindst 140 personer er fortsat savnet.
I byen Pereira i den vestlige del af landet, hvor jordskælvet ramte hårdest, arbejder frivillige dag og nat for at bidrage til redningsarbejdet. Blandt dem er den 30-årige sygeplejestuderende Andres Cano, som sammen med sine venner har trukket hjelm og orange vest på for at være med til at søge efter overlevende.
“Man føler sig udmattet, det er mest mentalt udmattende,” siger Andres Cano om arbejdet blandt ruinerne.
Håbet, som fyldte luften i de første dage efter katastrofen, er nu blevet “langt mindre”, som han selv udtrykker det. Det er en udvikling, som redningsfolk verden over kender alt til. Efter omkring 72 timer falder chancerne for at finde mennesker i live drastisk, og efter en uge er det sjældent, at man finder overlevende uden føde og vand.
Jordskælvet kommer på et kritisk tidspunkt for Colombias regering. Den højreorienterede præsident Abelardo de la Espriella blev taget i ed blot tre dage før katastrofen ramte. Håndteringen af jordskælvet bliver således hans første store prøve som landets øverste leder.
Myndighederne i Colombia har ikke offentliggjort en endelig dødstal, men tallet på omkring 300 døde gør jordskælvet til en af de værste naturkatastrofer i landet på mange år. Tusindvis af familier venter stadig på svar om deres pårørende, mens redningsarbejderne fortsætter deres søgen blandt ruinerne – selv om håbet langsomt ebber ud.