Forsvarsaftalen mellem USA, Grønland og Danmark er tirsdag eftermiddag dansk tid blevet andenbehandlet og sendt til afstemning i Grønlands parlament, Inatsisartut, hvor et flertal har stemt ja til aftalen. 16 parlamentsmedlemmer stemte for, ingen stemte imod, og 7 stemte blankt. Den træder først i kraft, når den er vedtaget i parlamenterne i Grønland og Danmark, og Folketinget skal 19. november stemme om den. Aftalen kræver ikke godkendelse i det amerikanske Senat.
Ratificeringen sker, efter at præsident Donald Trump de seneste uger i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg har udlagt teksten, som om Danmark har foræret Grønland til USA. Blandt andet delte han lørdag et billede på sit sociale medie Truth Social, hvor Grønland er en stor landingsbane eller militærbase.
Partierne i den grønlandske koalitionsregering vil stemme for aftalen. Den kritiseres dog af oppositionspartiet Naleraq.
Løkke: Det handler om midtvejsvalget
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) læser Trumps meldinger som led i et forsøg på at sikre Republikanerne en sejr ved midtvejsvalget, der finder sted tirsdag 3. november. Det oplyser han ifølge BT.
Løkke siger, at der er stor tilfredshed med aftalen alle steder, og at han godt kan se, hvad Trump har sagt på nogle vælgermøder. Det skriver han ind i midtvejsvalget og Trumps måde at kommunikere på. Om billedet på Truth Social siger han til BT:
”Jeg tænker, at det er noget kommunikation til MAGA-basen (Trumps vælgere, red.)”
Ingen konkrete amerikanske planer endnu
Forsvarsaftalen blev underskrevet i New York 22. september. Den er resultatet af en diplomatisk proces, der blev søsat i januar, efter at Trump igen havde sagt, at han ville overtage Grønland.
Aftalen er en opdatering af en aftale fra 1951. Den udpeger to steder, Narsarsuaq og Mestersvig, hvor amerikanerne har planer om at etablere militære baser. Amerikanerne har endnu ikke afsløret konkrete planer. Aftalen giver også USA tilladelse til at udvide Pituffik Space Base og til at etablere missilforsvarsskjoldet Golden Dome, som i USA skal stå færdigt i 2028. Eventuelle andre fremtidige lokationer kræver godkendelse fra Danmark og Grønland. Aftalen har ingen slutdato, og bliver Grønland et selvstændigt land, gælder den stadig, hvis Grønland bliver Nato-medlem. Stater eller investorer fra stater, der ikke er medlem af Nato eller EU, må desuden ikke få væsentlig indflydelse inden for følsomme sektorer.
Det understreger Løkke, som mandag aften landede i USA, ifølge Berlingske:
”Den aftale skal omsættes, og der har vi til gode at se præcis, hvilke dispositioner amerikanerne har. Hvis du lytter til præsidenten, så vil der lige om lidt være massive militære investeringer, men det er ikke noget, vi har konkret viden om”
Naleraq kritiserer aftalen
Naleraq mener ifølge det grønlandske medie KNR, skriver Nordvestnyt, at det burde være sikret i aftalen, at USA lægger penge i den grønlandske landskasse. Partiet mener også, at grønlandske virksomheder skal servicere de planlagte amerikanske baser.
Naleraq kritiserer desuden, at det ikke i tilstrækkelig grad er sikret, at USA skal rydde op efter sig i Grønland.
Den danske regerings udlægning er omvendt, at det netop er sikret, at USA har et ansvar for miljøet og oprydning, som landet ikke havde med 1951-aftalen.
Regeringen anklager Naleraq for læk
Den grønlandske regering beskylder desuden Naleraq for at have offentliggjort fortrolig information om forhandlingerne om aftalen. Det fremgår af et svarnotat fra minister for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer Múte B. Egede (IA), som er afgivet i forbindelse med tirsdagens afstemning i Inatsisartut. Den fortrolige information skulle være offentliggjort i Naleraqs mindretalsudtalelse i en betænkning på Inatsisartuts hjemmeside. Det fremgår ikke, hvad informationen omhandler.
Egede skriver, at Naleraq har delt information, som regeringen, Naalakkersuisut, gav Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg på et møde bag lukkede døre. Han kalder det et brud på udvalgets skærpede fortrolighed og på tilliden mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut. Ifølge ham kan det skade Grønlands troværdighed internationalt.
I mindretalsudtalelsen henviser Naleraq til egne notater fra et orienteringsmøde. Partiet skriver, at regeringen her har oplyst, at den forsøgte at opnå betaling fra USA, men uden resultat. Det afviser Egede i svarnotatet. Han skriver, at Naalakkersuisut ikke har forsøgt at opnå direkte betaling fra USA for forsvaret af Grønland. Naleraq skriver også, at aftalen vil kræve betydeligt flere midler til udenrigsområdet, og at Grønland dermed påtager sig forventede merudgifter uden sikret direkte betaling.
Beskyldningen om lækket fik drama under behandlingen i parlamentet. Parlamentet fulgte op med en politianmeldelse af Naleraq. Omvendt nedsatte Naleraq et mistillidsvotum til Múte B. Egede, men der var ikke flertal for det.
Naleraq fik godt 25 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2025 og har blandt andet ønsket en folkeafstemning om aftalen. Partiet er kritisk over for, at Grønland ikke tjener noget på den.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen er der også fremsat to opfordringer til regeringen: at den belyser samfundsmæssige og økonomiske forhold, og at den mindst en gang årligt giver en status på implementeringen af sikkerhedsaftalen. Begge opfordringer vil regeringen imødekomme, sagde Egede, da han tog ordet på regeringens vegne inden afstemningen.