Det grønlandske parlament, Inatsisartut, tog onsdag et markant skridt mod større politisk selvstændighed. Ved en afstemning i salen valgte politikerne at stramme reglerne for partistøtte så kraftigt, at grønlandske partier fremover ikke må modtage en eneste krone fra hverken danske eller færøske søsterpartier.
Slut med støtte fra søsterpartier
Det er en beslutning, der markerer en ny tid i forholdet mellem Nuuk og København. Indtil nu har det ellers været helt normalt, at partierne i Rigsfællesskabet har hjulpet hinanden økonomisk – især når der var valgkamp. Men den tid er nu forbi, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.
Stramningen er en direkte forlængelse af det arbejde, der startede op til valget i 2025. Dengang forbød man al økonomisk støtte fra udlandet for at undgå, at fremmede magter fik for meget at skulle have sagt i Grønland. Onsdagens vedtagelse lukker nu det sidste hul, der har stået åbent for partierne i Rigsfællesskabet.
Pele Broberg, der er formand for partiet Naleraq, ser de nye regler som en nødvendighed. Han mener, det handler om at beskytte det grønlandske demokrati, og han peger på, at man allerede har lukket døren for de helt store globale spillere.
“- Lige nu kan udenlandske partier fra Island, Norge, USA, Kina og andre nemlig ikke bidrage og påvirke vores demokratiske processer til Inatsisartut. Det er meget passende,” siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
Værn mod stormagter
Frygten for udefrakommende påvirkning er ikke grebet ud af den blå luft. For få år siden landede Grønland for alvor i verdenspressens søgelys, da den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, luftede tanken om at købe øen. Selvom forslaget blev skudt ned med det samme i både Nuuk og København, satte det gang i tankerne om Grønlands strategiske betydning – og hvor sårbar man egentlig er over for stormagternes interesser.
Presset fra USA og den voksende interesse fra nationer som Kina betød, at man hurtigt fik indført de første forbud mod udenlandsk partistøtte. Dengang var politikerne i Inatsisartut enige om, at det var afgørende at sende et klart signal: Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk – helt uden økonomisk indblanding udefra.
Lovændring på vej
Onsdagens beslutning om at trække en streg i sandet over for Danmark og Færøerne blev vedtaget med bred opbakning fra alle partier. Det viser en tydelig politisk enighed om, at Grønland skal stå på egne ben. Det gælder også, når regningen for det politiske arbejde skal betales.
Selvom princippet nu er på plads, går der stadig lidt tid, før de juridiske detaljer er helt på plads. Nu er det op til den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at skrive den konkrete lovændring. Det tager tid at få de præcise paragraffer på plads, og lovforslaget forventes først at være klar til endelig behandling i Inatsisartut ved efterårsforsamlingen i 2027.
For de danske partier betyder det, at de fremover må nøjes med at give deres grønlandske kolleger et klap på skulderen og lidt politisk sparring. De kontante overførsler er fortid. Det passer godt ind i den generelle stemning i Grønland, hvor ønsket om selvstændighed og mindre afhængighed af Danmark fylder mere og mere på dagsordenen.
Med den nye lovstramning slår Inatsisartut fast, at det grønlandske landskab skal formes af grønlænderne selv. Vejen til magten i Nuuk kan ikke længere købes for penge fra hverken Washington, Beijing eller København.