Det lignede mest af alt en bizar overskrift, da Donald Trump i 2019 foreslog, at USA skulle købe Grønland. Både den danske og grønlandske regering lukkede hurtigt ballet, men de diplomatiske efterskælv har vist sig at være langt kraftigere, end de fleste troede dengang. En ny analyse peger nu på, at Trumps ageren i Arktis ramte ham som en bumerang og svækkede hans position i Mellemøsten.
Ifølge mediet Universul.net skal man ikke kigge mod Teheran eller Hormuzstrædet for at finde årsagen til USA’s nuværende udfordringer med Iran. Man skal derimod kigge mod nord. Analysen konkluderer opsigtsvækkende, at Trumps problemer med det iranske styre reelt startede med hans trusler mod Danmark.
En diplomatisk chokbølge i NATO
Da Trump blev ved med at lufte ønsket om amerikansk kontrol over Grønland, skabte det en dyb mistillid blandt USA’s tætteste allierede i Europa. For de europæiske regeringer var det et chok, at en amerikansk præsident kunne tale i truende vendinger om et territorium, der tilhører en trofast NATO-allieret. Det handlede ikke længere bare om politisk uenighed, men om selve fundamentet for det vestlige forsvarssamarbejde.
Tidligere stridigheder om told og forsvarsbudgetter kunne affærdiges som almindelig politisk støj. Men de europæiske lande så Grønland-sagen som noget helt andet. Det sendte et signal til Europa om, at ingen allieret kunne vide sig sikker på USA’s respekt for national suverænitet under Trump-administrationen.
Tilliden forsvandt, før krisen ramte
Det knækkede tillidsforhold fik direkte konsekvenser, da spændingerne med Iran eskalerede. Da det iranske styre valgte at lukke Hormuzstrædet og dermed lagde et massivt pres på verdenshandlen, havde Donald Trump brug for en samlet vestlig front. Han havde brug for, at Europa stod skulder ved skulder med Washington for at presse Teheran maksimalt.
Men opbakningen kom aldrig i det omfang, Trump havde håbet på. Selvom de europæiske stormagter deler USA’s bekymring over Irans atomprogram, tøvede de med at kaste deres fulde støtte bag den amerikanske linje. Analysen peger på, at den manglende tillid til Washington gjorde det umuligt at skabe den nødvendige enighed.
“De begyndte med hans trusler mod Danmark,” lyder den kontante vurdering i analysen om Trumps udfordringer.
Iran udnyttede splittelsen
I Teheran var man hurtig til at spotte sprækkerne i Vesten. I stedet for at stå over for en urokkelig alliance, så det iranske styre et Europa, der var på vagt over for deres egen alliancepartner i USA. Den uenighed gav Iran en strategisk fordel og mere selvtillid ved forhandlingsbordet.
Resultatet blev et svækket internationalt pres. Mens USA forsøgte at isolere Iran økonomisk og diplomatisk, søgte europæiske lande og nervøse golfstater deres egne veje. De stolede simpelthen ikke længere på, at USA ville beskytte deres interesser uden bagtanker. Det efterlod Trump i en position, hvor han ledte efter en udvej fra en konflikt, han ikke længere havde fuld kontrol over.
Tre dårlige muligheder tilbage
I dag har Donald Trump ifølge analysen et begrænset handlerum. De diplomatiske broer, der blev brændt under Grønland-sagen, har gjort det svært at genopbygge en fælles strategi. Trump står nu med tre scenarier, som alle er problematiske. Han kan vælge en militær konflikt, fortsætte en økonomisk blokade uden fuld europæisk støtte eller acceptere en ny aftale med Iran.
Den sidste mulighed virker særligt bitter. En eventuel ny aftale vil næppe være bedre end den, Trump selv trak USA ud af tidligere. Konklusionen på de diplomatiske manøvrer er hård og peger direkte tilbage på de arktiske ambitioner.
“Hvis Trump ender med en svag Iran-aftale, kan en del af forklaringen findes langt mod nord i rigsfællesskabet,” konkluderer analysen.
Sagen om Grønland står dermed ikke længere bare som en sær fodnote i historiebøgerne. Den står som et vendepunkt, der viser, hvordan manglende respekt for små allierede kan svække en supermagts globale indflydelse, når det virkelig gælder.