Det grønlandske sproglandskab står over for en historisk kursændring, der rykker ved fundamentet for forholdet mellem Grønland og Danmark. I årtier har dansk været det ubestridte første fremmedsprog i de grønlandske klasseværelser, men den tid er nu ved at være forbi.
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har netop truffet en beslutning, der sender et klart signal om nationens fremtid. Et enigt parlament stemte for at prioritere undervisningen i både engelsk og det nationale sprog, grønlandsk, markant højere end i dag. Beslutningen markerer et skifte mod en globaliseret uddannelsesmodel, hvor engelsk fungerer som nøglen til verden uden for Rigsfællesskabet.
Politisk uenighed om tempoet
Selvom målet er klart, afslørede debatten i Inatsisartut markante forskelle på, hvor hurtigt forandringerne skal ske. Partiet Naleraq foreslog en radikal kurs, hvor engelsk øjeblikkeligt skulle overtage pladsen som det første fremmedsprog og skubbe dansk ned på andenpladsen. Forslaget mødte dog modstand fra flertallet.
Nivi Olsen fra partiet Demokraatit udtrykte i den forbindelse en betydelig bekymring. Ifølge mediet Sermitsiaq advarede hun mod de negative konsekvenser, som en forhastet omlægning kan medføre. Frygten bunder i de praktiske realiteter, som den grønlandske folkeskole navigerer i hver eneste dag.
Dansk som det nødvendige fundament
I dag er dansk ikke blot et fag på skemaet; det udgør selve infrastrukturen i uddannelsessystemet. Dansk er obligatorisk på alle klassetrin, en stor del af lærerkræfterne kommer fra Danmark, og størstedelen af undervisningsmaterialet er skrevet på dansk.
En hurtig udfasning af dansk til fordel for engelsk kræver derfor en massiv udskiftning af både bøger og personale – en opgave, der ikke lader sig løse over natten. Samtidig spiller dansk en afgørende rolle for de mange unge grønlændere, der hvert år rejser til Danmark for at læse videre. Uden et stærkt dansk sprog risikerer de studerende at ramme en uoverstigelig mur på de danske universiteter og professionshøjskoler.
De unge har allerede valgt
Mens politikerne diskuterer strategier, har den grønlandske ungdom i vid udstrækning allerede truffet deres valg. Selvom engelsk først bliver obligatorisk fra fjerde klasse, viser virkeligheden i skolegårdene og på de sociale medier et andet billede. Mange børn taler og forstår engelsk længe før det første møde med faget i skolen, og for en stor del af den opvoksende generation er engelsk i praksis blevet det foretrukne fremmedsprog.
De seneste tal fra de grønlandske afgangseksamener i 2024, som DR har beskrevet, understøtter denne tendens. Resultaterne er opsigtsvækkende: Lige over halvdelen af eleverne opnår topkarakterer i mundtlig engelsk. Til sammenligning præsterer kun 30 procent af eleverne på samme høje niveau i dansk. Tallene tyder på, at de unge føler en naturlig affinitet med det engelske sprog, som de møder gennem global populærkultur og digitale platforme.
En plan for fremtiden
Som følge af beslutningen i Inatsisartut skal den grønlandske regering nu i arbejdstøjet. En konkret handlingsplan skal udstikke rammerne for, hvordan skolen implementerer opprioriteringen af engelsk og grønlandsk i praksis. Planen skal ligge klar senest til foråret.
Udfordringen bliver at finde en balancegang, der imødekommer de unges lyst til engelsk og styrker det nationale sprog, uden at svække de studerendes muligheder i Danmark. Det kræver både politisk snilde og en realistisk vurdering af ressourcerne i det grønlandske skolevæsen.
Spørgsmålet er nu, om handlingsplanen lægger op til en glidende overgang, eller om vi ser de første skridt mod et Grønland, hvor dansk i fremtiden blot spiller en birolle i forhold til det globale verdenssprog.