Det danske landskab ændrer sig, men det går slet ikke i det tempo, som den grønne omstilling kræver. Nye tal viser en markant opbremsning i byggeriet af landvindmøller, og det skaber panderynker hos både eksperter og i industrien. Udviklingen passer nemlig dårligt sammen med de politiske ambitioner om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.
Sidste år blev der blot opført otte nye vindmøller på dansk jord. Det viser en ny opgørelse fra Green Power Denmark. Selvom otte nye møller umiddelbart lyder som fremgang, så fortæller det samlede regnskab en langt mere dyster historie for den danske energiforsyning.
Samtidig med at de nye møller blev rejst, blev 32 ældre og utidssvarende vindmøller nemlig pillet ned. Det betyder, at den samlede kapacitet kun voksede med det, der svarer til 2.300 husstandes årlige elforbrug. For et land, der ellers bryster sig af at være pioner inden for vindenergi, er det et resultat, der vækker opsigt.
En bekymrende tendens
Tallene fra 2025 er desværre ikke bare en enlig svale. Det er snarere kulminationen på en tendens, der har varet ved længe. Ser man på de seneste tre år, er der sammenlagt kun sat 21 vindmøller op på land i hele Danmark. Det er et historisk lavt niveau, som truer med at bremse den grønne omstilling i en tid, hvor behovet for strøm eksploderer.
Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark, lægger ikke skjul på sin skuffelse over de nye data. Hun peger på, at Danmark har alle forudsætningerne for at lykkes, men at forhindringerne lige nu er alt for store til, at projekterne bliver til noget.
“Danske virksomheder er verdensmestre i at producere vindmøller, vinden blæser næsten konstant her i landet, og vi har mere end nogensinde brug for den billige, grønne energi fra vindmøllerne,” siger hun.
Høje omkostninger spænder ben
Når projekterne går i stå, skyldes det hverken mangel på vilje eller vind. Det handler i stedet om økonomiske og tekniske udfordringer. En af de største stopklodser er de stigende omkostninger ved at få koblet vindenergien på det eksisterende elnet. Det gør det svært for udviklerne at få økonomi i de store anlæg.
Samtidig er processerne omkring opførelsen af vindmøller ofte præget af lange sagsbehandlingstider og komplekse godkendelser. Det betyder, at der kan gå mange år, fra en idé opstår, til den første vinge snurrer rundt. Den usikkerhed skræmmer investorerne væk og får udviklingsselskaberne til at tøve.
Mens vindmøllerne kæmper for at vinde terræn, ser det helt anderledes ud for solenergien. Sidste år blev der tilsluttet hele 897 megawatt solceller til nettet. Det er en markant vækst, som overgår tallene fra både 2023 og 2024, og det viser, at der er masser af lyst til at investere i andre dele af den grønne sektor.
Solceller trækker læsset
Siden 2019 er den samlede produktionskapacitet for både landvind og solceller vokset hvert år, men det er solcellerne, der står for den absolutte hoveddel af væksten. Hvor landvindmøllernes kapacitet kun er øget med 417 megawatt i denne periode, er der til sammenligning kommet 1.319 megawatt solceller til.
Selvom solcellernes succes er positiv, advarer Camilla Holbech om, at vi ikke kan læne os tilbage. Fordi projekterne er flere år undervejs, kan den nuværende vækst hurtigt vende til en opbremsning, hvis ikke rammevilkårene bliver markant bedre i den nærmeste fremtid.
For at sikre, at Danmark når sine klimamål, kræver branchen nu politisk handling. Der er brug for en klar plan for, hvordan vi håndterer det stigende elforbrug og sikrer, at infrastrukturen kan følge med de mange nye anlæg, der er brug for i fremtiden.
“Forbruget af strøm og byggeriet af nye elforbindelser skal op i tempo for at sikre fremdrift i den grønne omstilling. Derfor er der brug for en elektrificeringsplan,” siger hun.
Status på den danske elproduktion
Opgørelsen fra Green Power Denmark giver også et indblik i, hvor vores strøm kom fra i 2025. Landvind udgjorde 24 procent af det samlede danske elforbrug, mens havvind stod for 23 procent. Solcellerne bidrog med 11 procent, hvilket understreger deres voksende betydning i det samlede energimix.
De resterende procenter af det danske forbrug blev dækket af andre energikilder eller via import fra vores nabolande. Tallene understreger, at landvinden stadig er en hjørnesten i dansk energi, men hvis ikke udbygningen kommer op i gear, risikerer vi at miste terræn i den globale grønne konkurrence.
Uden en hurtigere sagsbehandling og en løsning på de økonomiske udfordringer ved nettilslutning, ser det ud til, at de danske vindmøllevinger på land vil fortsætte med at stå mere stille, end klimaet har brug for.