Danskerne har i generationer haft et tæt forhold til ost. Uanset om det er den klassiske skæreost på morgenbordet eller en cremet brie til aftenhyggen, er mejeriproduktet en fast bestanddel af vores madkultur. Men udover den gode smag kan der nu være en endnu tungere vejende årsag til at række ud efter ostehøvlen.
Et omfattende japansk studie har nemlig kastet nyt lys over sammenhængen mellem vores kostvaner og hjernens sundhed. Resultaterne, der for nylig er blevet offentliggjort, peger på en overraskende positiv effekt hos dem, der jævnligt spiser ost.
En voksende udfordring for folkesundheden
Behovet for viden om, hvordan vi beskytter vores kognitive evner, har aldrig været større. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere advaret om, at antallet af mennesker, der lever med demens, vil stige markant på globalt plan frem mod år 2050. Det skyldes primært, at vi lever længere, hvilket gør forebyggelse til et centralt emne for både forskere og borgere.
I Japan, hvor befolkningen har en af de højeste gennemsnitsaldre i verden, er udfordringen allerede meget mærkbar. Her lever over 12 procent af alle borgere over 65 år med en demensdiagnose. Det er netop i dette miljø, at forskere fra blandt andet National Center for Geriatrics and Gerontology har gennemført deres undersøgelse.
Markant lavere risiko
Studiet, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fulgte næsten 8.000 hjemmeboende japanere over en periode på tre år. Deltagerne blev inddelt i grupper baseret på deres indtag af ost, og resultaterne var opsigtsvækkende.
Blandt de deltagere, der spiste ost mindst én gang om ugen, udviklede kun 3,4 procent demens i løbet af undersøgelsesperioden. Til sammenligning var tallet 4,5 procent i gruppen, der aldrig rørte ost. Ved første øjekast kan forskellen virke lille, men statistisk set svarer det til en risikoreduktion på hele 24 procent.
Selv da forskerne justerede for andre faktorer som generelle kostvaner, forblev resultatet signifikant med en risikoreduktion på 21 procent. Det tyder på, at osten i sig selv – og ikke blot en generelt sundere livsstil – kan spille en rolle.
Hvad er det, osten kan?
Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor netop ost ser ud til at have denne beskyttende effekt. Forskerne peger på flere mulige forklaringer, der gemmer sig i ostens komplekse sammensætning.
For det første er ost rig på vitamin K2, proteiner og forskellige bioaktive stoffer. Disse komponenter er kendt for at have en gavnlig virkning på kroppens blodkar og kan mindske inflammation. Da vaskulære problemer og betændelsestilstande i kroppen ofte er tæt forbundet med udviklingen af demens, kan osten fungere som en form for beskyttelse af hjernens kredsløb.
Derudover spiller fermenteringsprocessen en vigtig rolle. Fermenterede fødevarer kan påvirke tarmfloraen positivt, og i de senere år er videnskaben blevet langt klogere på den såkaldte “tarm-hjerne-akse”. En sund balance i maven kan med andre ord have direkte indflydelse på, hvordan hjernen ældes.
Danske vaner og japanske resultater
Selvom resultaterne er lovende, er det vigtigt at læse dem i den rette kontekst. I det japanske studie bestod størstedelen af deltagernes osteindtag af smelteost, mens kun en mindre del spiste hvidskimmeloste.
I Danmark er vores forbrug af ost væsentligt højere end i Japan, og vi spiser en langt bredere vifte af forskellige ostetyper. Det betyder, at man ikke uden videre kan overføre de japanske procenter direkte til danske forhold, men de grundlæggende mekanismer bag ostens sundhedsfremmende stoffer er de samme.
Forskerne bag studiet understreger dog vigtigheden af at tolke data korrekt:
“Der er tale om en sammenhæng, ikke nødvendigvis en årsag-virkning.”
Det betyder, at man endnu ikke med 100 procents sikkerhed kan sige, at det er osten alene, der forhindrer demens, men sammenhængen er så stærk, at den kalder på yderligere undersøgelser.
Forbehold og fremtidig forskning
Som med al videnskab er der visse begrænsninger. I dette tilfælde blev deltagernes kostvaner kun registreret én gang, og diagnoserne blev trukket fra forsikringsdata frem for kliniske undersøgelser. Desuden blev genetiske faktorer ikke inddraget i denne omgang.
Ikke desto mindre giver studiet os en vigtig påmindelse om, at de små valg, vi træffer ved køledisken i supermarkedet, kan have betydning for vores livskvalitet mange år ud i fremtiden. For de mange danskere, der allerede nyder en god skive ost, er forskningen i hvert fald en kærkommen bekræftelse af, at deres yndlingsspise måske gør mere gavn, end de hidtil har troet.