Det var ikke kun tilfældigheder, mundbind og afstand, der afgjorde, hvem der blev smittet under coronapandemiens senere faser. En række hidtil ukendte genetiske faktorer spillede en afgørende rolle for, hvor modtagelige vi var over for den dominerende Omikron-variant.
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet har i et opsigtsvækkende nyt studie identificeret i alt 13 genetiske markører, der er direkte forbundet med risikoen for at blive smittet med SARS-CoV-2 Omikron. Resultaterne vækker opsigt i det videnskabelige miljø, da de adskiller sig markant fra de fund, man gjorde tidligere i pandemien.
Hele otte af de 13 identificerede genetiske områder er aldrig før blevet koblet til smitte med coronavirus. Det indikerer, at virussets udvikling har ændret spillereglerne for, hvordan vores kroppe reagerer på infektionen.
En markant forskel fra tidligere varianter
Seniorforsker ved SSI, Frank Geller, der er førsteforfatter på studiet, forklarer, at resultaterne har overrasket forskerholdet bag projektet.
“Det bemærkelsesværdige ved vores studie er, hvor anderledes resultaterne er i forhold til tidligere genetiske studier af covid-19. Af de 13 genetiske områder, vi har identificeret, er otte ikke blevet knyttet til smitte med SARS-CoV-2 før,” siger Frank Geller.
Det mest opsigtsvækkende fund er knyttet til genet ST6GAL1. Dette specifikke gen spiller en central rolle i opbygningen og udviklingen af menneskets immunforsvar. Interessant nok er netop denne genetiske markør tidligere blevet sat i forbindelse med modtagelighed over for influenza, hvilket peger på en bredere biologisk sammenhæng i, hvordan vi modstår luftvejsinfektioner.
Biologiske processer under luppen
Studiet dykker også ned i de bagvedliggende biologiske mekanismer. Flere af de fundne genetiske områder befinder sig tæt på gener, der styrer såkaldt glycosylering. Dette er en kompleks biologisk proces, som har stor betydning for, hvordan en virus interagerer med og trænger ind i menneskets celler.
Ifølge forskerne understreger disse fund, at samspillet mellem menneskets biologi og de forskellige virusvarianter er i konstant forandring. Det betyder, at den viden, vi havde om modtagelighed i 2020, ikke nødvendigvis kunne overføres direkte til situationen i 2022, da Omikron overtog scenen.
Årsagen til de skiftende genetiske mønstre skal sandsynligvis findes i en kombination af virussets hurtige mutationer og de omfattende vaccinationsprogrammer. Vaccinationerne ændrede befolkningens immunitetsprofil, hvilket tvang virusset til at finde nye veje, hvorved nye genetiske sårbarheder hos mennesket blev relevante.
Genetikken er ikke statisk
Bjarke Feenstra, der er seniorforfatter på studiet og forskningsgruppeleder på SSI, påpeger, at vi er nødt til at se på genetisk modtagelighed som noget dynamisk.
“Vores resultater viser, at den genetiske baggrund for modtagelighed overfor SARS-CoV-2 ikke er statisk,” siger Bjarke Feenstra.
Han understreger samtidig vigtigheden af, at forskere løbende opdaterer deres analyser, når nye varianter vinder frem og bliver dominerende i samfundet. Det, der beskyttede os mod den oprindelige variant fra Wuhan eller Delta-varianten, var ikke nødvendigvis det samme, som gjorde en forskel under Omikron-bølgen.
Massive mængder data bag resultaterne
Det er omfattende mængder data, forskerne har analyseret for at nå frem til deres konklusioner. Studiet er baseret på genetiske data fra mere end 150.000 personer, der dokumenteret har været smittet med Omikron. Som sammenligningsgrundlag har man brugt en kontrolgruppe på over 500.000 personer uden kendt smitte.
Dataene er indsamlet gennem et omfattende internationalt samarbejde, hvor Danmark har spillet en hovedrolle. Herhjemme har man trukket på ressourcer som EFTER-COVID-studiet, Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank. Derudover er der indhentet data fra store befolkningsundersøgelser i Finland, Estland og USA.
Professor Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, der har været med til at lede forskningen, fremhæver de unikke muligheder, som de store biobanker og de tilhørende registre giver dansk forskning. Det gør det muligt at afdække biologiske sammenhænge, som ellers ville forblive skjulte.
Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, markerer et vigtigt skridt i forståelsen af, hvordan fremtidige pandemier kan håndteres, og hvordan vi bedre kan beskytte de mest udsatte baseret på deres genetiske profil.
Fakta om studiet:
- Baseret på over 150.000 Omikron-tilfælde og 500.000 kontrolpersoner.
- Involverer data fra Danmark, Finland, Estland og USA.
- Identificerer 13 genetiske markører, heraf 8 helt nye i covid-19-sammenhæng.
- Udført i samarbejde mellem SSI, Rigshospitalet og internationale partnere.