Det er efterhånden blevet en garanti for at slippe ustraffet afsted. Sørger en svindler for at sende pengene eller sporene gennem en udenlandsk bank, kan vedkommende i de fleste tilfælde ånde lettet op. En ny og opsigtsvækkende beretning fra Rigsrevisionen afslører nemlig, at det danske politi systematisk har givet op, når det kommer til de komplekse sager med tråde til udlandet.
Beretningen blev offentliggjort mandag, og den tegner et dystert billede af retssikkerheden herhjemme. Ansatte i landets politikredse fortæller direkte, at stort set alle sager om økonomisk svindel med internationale tråde bliver lagt væk på forhånd. Det skyldes ikke nødvendigvis mangel på beviser. I stedet handler det om en forventning om, at det alligevel er nytteløst at bede om hjælp fra udlandet.
Statsrevisorerne lægger ikke fingre imellem. De udtaler nu en “skarp kritik” af forholdene. Kritikken lander på baggrund af to beretninger, der har kigget på både økonomisk kriminalitet og personfarlig kriminalitet. Og konklusionerne ryster fundamentet under politiets indsats mod svindlere.
Betjente ser gennem fingre med lovbrud
Et af de mest opsigtsvækkende fund kommer fra de folk, der sidder med sagerne til hverdag. Her fortæller hele 13 procent af de ansatte i afdelingerne for økonomisk kriminalitet, at de direkte har ladet være med at oprette sager – også selvom de havde en begrundet mistanke om, at der var begået noget ulovligt.
Men det stopper ikke her. Internt i politikredsene lader der til at være en kultur, hvor hurtige afslutninger er vigtigere end grundig efterforskning. Flere ansatte peger på, at de får besked på at begrænse sagerne mest muligt, så de hurtigt kan lukkes ned. Der er endda eksempler på, at medarbejdere får besked på ikke at søge i politiets egne systemer efter lignende sager.
Logikken bag den instruks er simpel, men problematisk. Hvis man finder ud af, at den samme gerningsmand har svindlet i andre kredse, risikerer man nemlig, at hele sagen lander på ens eget bord. Ved at lade være med at kigge efter sammenhænge, undgår den enkelte kreds at blive belastet af store og tunge sager, der kræver mange ressourcer.
Millionbeløb ender i papirkurven
Selv når der er tale om svindel for svimlende beløb, er det ingen garanti for, at politiet gør noget. Rigsrevisionen viser, at politiet har droppet flere hundrede sager, hvor tabet var på over 500.000 kroner. Det er et stort problem. Sager i den størrelsesorden betragtes nemlig som alvorlige, og de skal som udgangspunkt altid vurderes af anklagemyndigheden i stedet for bare at blive lagt i skuffen af politiet selv.
Nogle ansatte går så vidt som til at sige, at de slet ikke har evnerne til at løfte opgaven. Men fra ledelsens side bliver det ikke altid set som et problem. I mange tilfælde er det nemlig slet ikke meningen, at sagerne skal efterforskes. De skal bare ekspederes hurtigt videre til henlæggelse.
Det er et vilkår, at politiet skal prioritere deres kræfter. Men beretningen rejser spørgsmålet om, hvorvidt prioriteringen er tippet helt over. For i praksis er det blevet risikofrit at svindle, så længe man bare involverer udlandet.
Rigspolitiet erkender problemerne
Hos Rigspolitiet vækker kritikken genklang. I en pressemeddelelse fra mandag understreger de, at de tager de løftede pegefingre fra Statsrevisorerne meget alvorligt. Her peger man på, at den teknologiske udvikling har gjort det svært at følge med.
“Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer,” lyder det i meddelelsen.
Men der er håb om bedring forude, hvis man skal tro ledelsen i dansk politi. De henviser til, at der allerede er sat gang i tiltag, som skal rette op på de kritisable forhold.
“Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området,” lyder det blandt andet.
Indtil de nye tiltag for alvor bider sig fast, må de danske ofre dog sande, at vejen til retfærdighed er lang og svær. Især hvis gerningsmanden har været smart nok til at flytte sine aktiviteter uden for landets grænser.