Den juridiske sag om en delt satiretegning med ordet “jødesvin” er nu helt afsluttet. Anklagemyndigheden har valgt ikke at anke byrettens frifindelsedom, og derfor står kendelsen ved magt.
Per Holm Knudsen, den 80-årige forfatter og sexolog, blev tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf 266b – racismeparagraffen – efter at have delt et Facebook-opslag i 2020. Opslaget indeholdt en tegning fra et satirisk norsk tv-program, hvor bogstavbrikkerne i brætspillet Scrabble dannede det stødende ord. Men den yngre medspiller i tegningen var påfaldende ubekvalitet og tøvede med at se ordet.
Retten i Randers frifandt Knudsen den 18. august med en enig domsmandsret bag sig. Anklagemyndigheden havde oprindeligt krævet en bøde på 10.000 kroner, men det blev altså til ingenting.
Kontekst afgørende for dommen
Retsformanden var ikke i tvivl om, hvad tegningen isoleret set kunne virke som: “Tegningen med ordet jødesvin kan isoleret set betragtes som forhånende og nedværdigende,” udtalte formanden under domsafsigelsen.
Men her kom det afgørende vendepunkt: “Men i sammenhæng med teksten og billederne i opslaget må det stå klart, at der ikke var tale om en hadefuld ytring.”
Knudsen havde erkendt, at han delte opslaget, men nægtede sig skyldig i overtrædelse af racismeparagraffen. Under retssagen gjorde han sin holdning krystalklart: “Det her handler slet ikke om jøder, og jeg kunne aldrig drømme om at kalde nogen jødesvin.” I stedet pegede han på det større spørgsmål om ytringsfrihed og hvor grænserne går for satire.
Det oprindelige polemik
Tegningen stammer fra det norske tv-station NRK og vakte allerede der stor debat, inden den blev trukket tilbage. Det var ikke Knudsen selv, der havde lagt opslaget op første gang – det gjorde en anden mand med et muslimsk klingende navn.
Denne mand havde brugt tegningen til at rejse et principielt spørgsmål: hvorfor blev satirens grænseforskel behandlet så forskelligt afhængigt af, hvem der blev gjort til grin? Han undrede sig over, at det satiriske indslag blev trukket tilbage, mens det ikke sker i samme omfang, når det er muslimer, der bliver gjort til skamslået i satire.
Det var netop denne pointe, Knudsen hengtede sig til da han delte opslaget videre. “Det, der interesserer mig, er teksten i opslaget. Er det kun visse grupper, man må krænke i satirens navn? Og hvor går grænsen egentlig for satire og ytringsfrihed?” spurgte han under retssagen.
Sagen lukket
Med anklagemyndighedens beslutning om ikke at anke dommen er sagen nu endeligt afsluttet. Frifindelsen står ved magt, og Knudsen slipper uden konsekvenser. Det er en vigtig sejr for både ytringsfrihed ogfor betydningen af kontekst i juridisk vurdering af potentielt stødende indhold.