Frankrig har i den seneste tid været præget af voldsomme uroligheder. Udsigten til yderligere politisk polarisering frem mod præsidentvalget i foråret 2027 skærper usikkerheden om landets økonomiske kurs.
Det er en cocktail, der bekymrer finansmarkederne – men ikke nok til at udløse egentlig panik. Forklaringen er ifølge Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet, ganske enkel: Frankrig bliver reddet, når det går galt.
ECB som bagstop
Kernen i Andersens analyse er, at Frankrig bliver reddet, når krisen spidser til. Spidser det yderligere til, vil ECB være tvunget til at gribe ind for at forhindre et fransk sammenbrud.
På finansmarkederne er nervøsiteten tydelig, men ikke hysterisk.
Det er en fornuftig kalkule set fra markedernes perspektiv. Men det skaber et strukturelt problem for Frankrig selv.
Redningsplanken forhindrer reform
Paradokset er, at selve udsigten til at blive reddet fjerner incitamentet til at gennemføre de reformer, landet har brug for.
Med et kommende præsidentvalg, der allerede nu trækker den politiske debat i ekstreme retninger, er udsigterne til substantielle reformer ikke blevet bedre.
Usikkerheden fortsætter
For Frankrig tegner der sig dermed et velkendt mønster: Landet driver mod kanten, nogen griber ind, og den dybe strukturelle forandring bliver endnu engang udskudt.
Finansmarkedernes relative ro er altså ikke et tegn på, at problemerne er løst.
Andersen er professor i økonomi ved SDU. Dette er baseret på et debatindlæg i Berlingske.