Nye tal frikender omstridt tilsætningsstof
Foderstoffet Bovaer har skabt masser af debat i de danske stalde og på de politiske gange. Men nu kaster en omfattende undersøgelse nyt lys over sagen. Forskere fra Aarhus Universitet har gennemgået data fra 73 malkekvægsbesætninger, og konklusionen er ikke til at tage fejl af: Forskerne finder ingen tegn på, at stoffet gør køerne syge.
Det var Landbrugsstyrelsen, der satte undersøgelsen i gang, efter en bølge af bekymring skyllede hen over landbruget i efteråret 2025. Dengang meldte flere landmænd om uforklarlige problemer hos deres dyr. Det krævede en videnskabelig gennemgang af situationen.
Forskerne har kigget specifikt på, om der er højere dødelighed eller mere sygdom blandt de køer, der har fået Bovaer som en del af deres daglige ration. Men resultaterne viser hverken tegn på dårligere helbred eller det frygtede dyk i mælkeydelsen, som ellers havde skabt stor uro i branchen.
Videnskaben bag den klimavenlige ko
Bovaer er et teknologisk værktøj i kampen mod drivhusgasser. Det aktive stof hedder 3-nitrooxypropanol (3-NOP), og det har en helt bestemt opgave i koens vom – altså den første af de fire maver.
Her går 3-NOP ind og bremser de enzymer, der danner metan, når koen fordøjer maden. Da metan er en af de mest kradse drivhusgasser, er det helt centralt for landbrugets grønne omstilling at få den nedbragt. Køer udleder nemlig naturligt store mængder metan, og det sker primært gennem bøvser.
Siden 2025 har det været et lovkrav for konventionelle malkekvægsbesætninger i Danmark at skære i deres metanudledning. Landmændene har haft to veje at gå: Enten at blande Bovaer i foderet eller at give køerne mere fedt i kosten, hvilket også dæmper metanproduktionen.
Stor kløft mellem forskning og landmændenes hverdag
Selvom de nye resultater fra Aarhus Universitet er beroligende, så rammer de helt ved siden af de oplevelser, som mange landmænd har haft. En spørgeskemaundersøgelse fra Seges Innovation i efteråret 2025 tegnede nemlig et helt andet billede af virkeligheden ude i staldene.
Her deltog 644 besætninger, og omkring to tredjedele svarede, at de oplevede, at køerne spiste mindre eller gav mindre mælk, efter de var startet på Bovaer. Den store forskel på de tørre tal og landmændenes egne observationer har gjort sagen sprængfarlig.
De modstridende meldinger fik i december 2025 landbrugsminister Jacob Jensen (V) til at gribe ind. For at få ro på gemytterne besluttede ministeren, at landmændene kan vente helt til efteråret 2026 med at bruge Bovaer i deres besætninger.
Velfærden bliver stadig holdt under luppen
Selvom den nuværende undersøgelse ikke finder tegn på øget dødelighed, stopper arbejdet ikke her. Aarhus Universitet har sat gang i et dybdegående forskningsprojekt, der skal kigge på de mere subtile nuancer af dyrevelfærd hos køer, der får 3-NOP.
Projektet skal undersøge, om der er langsigtede konsekvenser for dyrenes trivsel, som man ikke nødvendigvis kan se direkte på mælken eller i dødsstatistikkerne. De endelige resultater forventes dog først at være klar i 2028.
Indtil da må landbruget navigere i et felt, hvor de politiske ambitioner om CO2-reduktion skal balanceres med hensynet til dyrenes sundhed og landmændenes økonomi. Men med den seneste frikendelse fra forskerne er der taget et stort skridt mod at genvinde tilliden til de teknologiske løsninger i den grønne omstilling.