Der er uro i luftrummet over Danmark og resten af Europa. Flere gange har uidentificerede droner krænket sikkerheden ved kritisk infrastruktur, og det skaber bekymring. Nu går den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen ind i kampen for at få fart på beskyttelsen gennem sit konsulenthus, Rasmussen Global.
Tirsdag blev Odense Lufthavn brugt som testområde for det nye forsvarssystem ‘Dronetex’. Systemet er bygget til at spotte og stoppe droner, før de når frem til følsomme mål som lufthavne eller store energianlæg.
Sikkerhedshul i det europæiske luftrum
De private initiativer skyldes først og fremmest, at teknologien løber langt hurtigere end de politiske beslutninger. Folkene bag Dronetex lægger ikke skjul på, at det europæiske luftrum lige nu er alt for dårligt beskyttet mod koordinerede droneangreb.
“Det er det vilde vesten derude. Derfor er det helt afgørende for de vestlige demokratier, at vi samarbejder med Ukraine, så vi er helt tæt på udviklingen. Vi skal lære af ukrainernes erfaringer,” siger Arthur de Liedekerke, der er partner i Rasmussen Global og ansvarlig for projektet.
Det er ikke bare tomme ord. Sidste år blev der observeret droner over kritisk infrastruktur i både Danmark, Tyskland og Belgien. Og det er ikke bare hobbyflyvere, der er kommet på afveje. Myndighederne frygter, at der er tale om spionage eller forberedelse til sabotage mod militære baser og vigtige civile anlæg.
Kampafprøvet teknologi fra Ukraine
Svaret på truslen skal findes i Ukraine. Siden den russiske invasion i 2022 er droner gået fra at være legetøj til at være det vigtigste våben på slagmarken. Det har givet de ukrainske virksomheder en helt unik viden om, hvordan man bekæmper droner i den virkelige verden.
Rasmussen Global har nu samlet en række teknologifirmaer fra både EU og Ukraine for at skabe en løsning, der rent faktisk virker i kamp. Ved at bruge ukrainsk software og hardware kan man springe flere års ventetid over og levere et system, der er klar til brug med det samme.
EU-løsning lader vente på sig
Mens testen kører i Odense, arbejder EU-Kommissionen stadig på deres egen “dronemur”. Men det tager tid. EU’s løsning forventes først at være klar i slutningen af 2027, fordi 27 medlemslande først skal blive enige om det hele.
Her skal Dronetex fungere som en hurtig løsning, der kan lukke hullet her og nu. Arthur de Liedekerke påpeger, at de store visioner fra Bruxelles ofte mangler den praktiske virkelighed, som lufthavnschefer og militærfolk står med i hverdagen.
“I sidste ende kommer EU ikke med en færdig løsning, som bare kan sættes op i lufthavne, på militærbaser eller ved grænserne i morgen,” forklarer han.
Danmark ruster op til ny trusselsprofil
Testen i Odense passer godt ind i det store fokus, der lige nu er på droner i Danmark. Regeringen har indset, at truslen er blevet en helt anden. Som en del af det nye forsvarsforlig fik vi i februar en helt ny droneenhed til de værnepligtige – et tydeligt tegn på, at Forsvaret tænker i nye baner.
Samarbejdet med Ukraine er motoren i den udvikling. Ved at lære af det, der sker i Østeuropa, forsøger både Forsvaret og private firmaer at sikre, at vi ikke står magtesløse, næste gang en ukendt drone dukker op på radaren over et dansk kraftværk. Droneforsvar er ikke længere noget, vi kigger på i fremtiden – det er en nødvendighed for Danmarks sikkerhed lige nu.