Eksperter slår alarm: FN kæmper for sin eksistens
Verdens stormagter handler ensidigt og svækker FN’s evne til at handle. Det er konklusionen blandt eksperter, der analyserer krisen på FN’s 81. generalforsamling i New York, hvor medlemslandene søger nye løsninger på konflikter, som Sikkerhedsrådet er blevet ude af stand til at løse.
“Langt størstedelen af ledere – fra små stater, fra mellemmagter og selv fra nogle få stormagter – anerkender vigtigheden af et FN, der er en global samtaleplatform,” siger Daniel Forti, leder af FN-sager ved International Crisis Group. Men dette billede af vigtighed skjuler en institution i opløsning.
FN kæmper mod tre samtidige kriser: manglende finansiering, tab af relevans og totalt gridlock i Sikkerhedsrådet, hvor USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien – de såkaldte P5-magter – kan lammeliggøre enhver beslutning gennem veto.
Vetoerne paralyserer verden – og frembringer kaos
I krigen i Ukraine har Rusland gentagne gange blokeret Sikkerhedsrådsresolutioner, mens Ukraine’s præsident Volodymyr Zelenskyy for femte gang taler for generalforsamlingen og opfordrer medlemslandene til at straffe Moskva økonomisk – uden at kunne påregne Sikkerhedsrådshjælp.
“Mange af jer har mere end én gang set, hvordan misbruget af vetoet på FN svækker verden og skubber fred længere væk,” sagde Zelenskyy på dette års møde.
I Gaza-krigen har FN selv klassificeret Israels handlinger som folkemord, men organisationen har været magtesløs. Sikkerhedsrådsresolutioner er blevet nedstemt, og FN’s hjælpeorganisationer er blevet målet for israelske angreb uden nogen form for ansvarliggørelse. Ifølge FN’s generalsekretær António Guterres har disse konflikter – fra Ukraine til Gaza til Sudan og nu til konflikten mellem USA, Israel og Iran – reelle humanitære konsekvenser verden over: reduceret fødevareadgang, stigende brændstofpriser og global inflation.
“Fra Ukraine til Gaza, Sudan og det, der sker nu med Iran, lader vetoet FN lamt,” siger Alanna O’Malley, professor og formand for Global Governance and Wealth og leder af Historieafdelingen på Erasmus Universitet.
Medlemslande søger nye værktøjer og mekanismer
Fordi Sikkerhedsrådet er fastlåst, har medlemslandene søgt tilbage til historiske procedurer for at omgå lammelsen. I 1950 vedtog generalforsamlingen en resolution fra deadlock’et under Koreakrigen, der tillader forsamlingen at debattere spørgsmål, som er blokeret i Sikkerhedsrådet.
I 2022 skabte krisen omkring Ukraine en ny mekanisme, der tvinger enhver P5-repræsentant til at komme før generalforsamlingen og forklare, når de bruger veto. Idéen er at gøre vetoet sværere at bruge og sikre, at det kræver massiv politisk kapital.
“Siden 2023 og Israels krig i Gaza er opfordringerne til reformer kun vokset, med uden præcedens flertalsstemmer i generalforsamlingen, der udfordrer Sikkerhedsrådet,” siger O’Malley.
Trump og Xi søger løsninger uden for FN
Mens generalforsamlingen mødes, søger verdens største magter alternativer til FN. Trump-administrationen har etableret sit eget “Board of Peace” – en organisation, der har opnået få resultater, men som har sikret Sikkerhedsrådsgodbidelse og påstår at påtage sig opgaver, som FN-bureauer tidligere håndterede, såsom nødhjælpsfordeling og flygtningeadministration.
Utilfreds med FN har Washington også indført sanktioner mod organisationens specialrapportører og institutioner som Den Internationale Straffedomstol. Men USA er ikke alene. Kinas præsident Xi Jinping er i USA denne uge, men han deltager ikke i generalforsamlingen. I stedet vælger han en-til-en-samtaler med Trump, fordi Kina søger alternativer gennem forum som BRICS og SCO for at styrke multilateralismen uden for FN.
“Tilskyndelsen til at søge alternativer til FN, som selv generalsekretæren indrømmer, drives af det faktum, at Sikkerhedsrådet er ude af stand til at vedtage bindende resolutioner i de mest kontroversielle situationer,” siger eksperterne.
Impunitet spreder sig: Stormagter sætter standarden
Generalsekretær António Guterres advarede Al Jazeera denne uge om, at Sikkerhedsrådslamheden skaber et “miljø uden strafansvar”, hvor storagterne opfordrer mellemmagter og mindre lande til at tro, at “de kan gøre, hvad de vil, fordi der ikke sker noget ved det.”
Det skaber en farlig præcedens: når institutionens vigtigste organ ikke kan handle, mister verden tillid til regelbaseret orden.
Søgningen efter en ny generalsekretær – og håb om ændring
Guterres’ periode udløber den 31. december, og Sikkerhedsrådet ventes snart at annoncere en kandidat til at afløse ham. Medlemslandene søger en leder, der kan genoprette fokus på konfliktforebyggelse og samtidig håndtere kritikken af, at FN er blevet uoverskueligt og dyrt.
Kandidater skal sikre mindst ni af de 15 stemmer i rådet og undgå veto fra nogen af P5-magterne for at blive stillet for generalforsamlingen til afstemning – en process, der selv afspejler systemets lammelse.
“De må balancere FN’s diplomatiske arbejde og påvirkning med økonomiske nedskæringer og konkurrence til bunden,” siger Daniel Forti. Med amerikansk finansiering i tilbagetog og kritiske fondsmangler er det en næsten umulig opgave for den næste leder.