Frygten for den usynlige fare er tilbage i det nordlige Ukraine. En voldsom skovbrand hærger lige nu de tætte skovområder, der omgiver det nedlagte atomkraftværk i Tjernobyl. Røgen stiger op fra den såkaldte eksklusionszone – et område, som verden aldrig glemmer.
Droneangreb startede branden
Det er ikke naturens egne kræfter, men derimod krigen i Ukraine, der har antændt flammerne. Ifølge de ukrainske myndigheder og nyhedsbureauet AFP startede branden torsdag, da en drone styrtede ned. Siden da har ilden fået fat i det tørre terræn og spredt sig hurtigt.
Meldingerne fra de lokale myndigheder tegner et alvorligt billede. Branden er vokset voldsomt på kort tid, og det gør slukningsarbejdet svært i det ufremkommelige og afspærrede område.
– Klokken 10.00 (09.00 dansk tid, red.) den 8. maj var brandens areal på omkring 1100 hektar, lyder meldingen.
Strålingsniveauet overvåges tæt
Hver gang det brænder nær Tjernobyl, holder verden vejret og kigger på geigertællerne. Skovbunden og træerne i zonen gemmer stadig på radioaktive partikler fra ulykken i 1986. Og når det brænder, kan de partikler blive frigivet og spredt med røgen.
Indtil videre er der dog beroligende nyt fra de ukrainske redningstjenester. De melder, at strålingen i området stadig ligger inden for de normale grænser. Store styrker arbejder i døgndrift på at lave brandbælter, så ilden ikke spreder sig yderligere ind i de mest forurenede dele af zonen.
Et historisk sår der aldrig heler
Branden vækker de mørke minder fra natten den 26. april 1986. Dengang nedsmeltede reaktor fire efter en række menneskelige fejl under en sikkerhedstest. Eksplosionen sendte radioaktive skyer tværs over Europa og ændrede millioner af menneskers liv for altid.
Den lukkede zone blev oprettet for at inddæmme den massive forurening, og det er netop her, brandmændene nu kæmper mod flammerne. Selvom værket i dag er pakket ind i en gigantisk stålkonstruktion, kendt som New Safe Confinement (NSC), er naturen omkring det stadig mærket af katastrofen.
Anklager om nuklear terrorisme
Siden den russiske invasion i 2022 har Tjernobyl-værket flere gange været midt i krigshandlingerne. Ukraine har gentagne gange anklaget de russiske styrker for at bringe sikkerheden i fare ved at angribe eller operere tæt på det følsomme anlæg.
Sidste år lød det fra Ukraine, at et angreb havde ramt den ydre skal på den konstruktion, der beskytter resterne af reaktor fire. Præsident Volodymyr Zelenskyj har været ude med en krads kritik og kaldt de russiske handlinger for en form for nuklear afpresning.
Her lød det fra præsidenten, at Ruslands invasion “igen bragte verden på randen af en menneskeskabt katastrofe”.
De menneskelige omkostninger
For folk i Ukraine og nabolandet Belarus skaber brande som denne dyb angst. Mange mærker stadig konsekvenserne af ulykken i 1986 på egen krop. Dengang mistede 31 brandmænd og arbejdere livet kort efter eksplosionen, primært på grund af akut strålesyge.
Siden da er tusindvis af mennesker døde af kræft og andre sygdomme relateret til strålingen. Selvom eksperterne stadig diskuterer de præcise tal, er frygten for radioaktiv røg meget virkelig for de lokale indbyggere.
Redningsfolkene kæmper videre i den lukkede zone, mens de ukrainske myndigheder holder skarpt øje med strålingen og løbende opdaterer om situationen.