Midt i en krisetid for Europa, hvor optøjerne breder sig i Frankrig, Belgien og Italien, kommer der en opfordring, som mange måske vil opleve som dårligt timeret. En politisk filosof fra Princeton drømmer om gadens potentiale.
Ironi og konflikt mødes her på et kritisk punkt. Mens optøjerne breder sig i Europa,
Opstanden, der lokalt tager form som en løbeild, næres af en kompleks blanding af aktører. Den omfatter både militant venstrefløj og voldsparate indvandrermiljøer. Denne koktail af politisk radikalisme og social splittelse skaber en sprængfarlig situation, der gør enhver opfordring til øget gadeaktivisme til en kontroversiel påstand.
Den teoretiske pointe om gadens rolle i demokratiet er ikke ny.
Men konteksten er afgørende. I disse tider, hvor optøjerne breder sig, virker enhver opfordring til øget gadeaktivisme problematisk. Hvordan skelnes mellem forskellige former for gadeaktivisme og situationer,
Situationen illustrerer en fundamental spænding. På den anden side skal man anerkende realiteten: når optøjerne breder sig, og volden eskalerer, bliver enhver opfordring til øget gadeaktivisme problematisk – uanset intentionen bag opfordringen.
For almindelige borgere, der ønsker at deltage i demokratiske processer uden at blive trukket ind i voldelige sammenstød.