Kong Harald har gennem sit lange kobberstykke på den norske trone vist sig som en særlig blanding af humorist og visdomsmand. Både dronning Margrethe og det norske folk har lært hans særlige evne at skabe letsindighed i mødet med alvor – uden at det bliver opkonstrueret eller påtvinget.
Tonen sætter en klassisk vittighed mellem kongen og hans dronning Sonja, hvor Kong Harald ikke uden grund stillede sig selv på kanten af galskab. Da han skulle til Antarktis for at besøge den norske forskningsstation Troll, spurgte dronningen humoristisk, om stationen var opkaldt efter hende. “Var stationen ikke navngivet efter dig?” svarede kongen drillende, og da hun afklarede, at stationen hedder “Troll” (betyder trold på norsk), kunne han ikke lade være: “Ja, præcis.”
Denne leglet måde at møde tilværelsen på er gennemgående – men aldrig på bekostning af alvor. Kong Harald har gennem sine tale ved nationale kriser, fra angrebene på Utøya til personlige familieudfordringer, formået at give Norge både mod og håb.
Når forskellighed bliver styrke
Under fejringen af 25 år på tronen i 2016 talte kongen til det norske folk om det, der binder dem sammen på trods af deres mangfoldighed. “Nordmænd er piger, som kan lide piger, drenge, som kan lide drenge og piger og drenge, der kan lide hinanden. Nordmænd tror på Gud, Allah, alt og intet.” Han fortsatte: “Nordmænd er nordlændinge, trøndere og sørlændinge – og folk fra alle andre regioner. Nordmænd er indvandret fra Afghanistan, Pakistan og Polen, Sverige, Somalia og Syrien.” Men kongens budskab var ikke at feste ved forskellighterne: “Vi skal huske, at vi trods forskelligheder er ét folk. Èt Norge.”
Det var en tale, der fastsatte tonen for, hvad tolerance og sammenhold skal være i praksis – ikke som ord, men som genkendelse af hinandens værdighed.
Visdom der kommer med tiden – eller uden
Kong Harald har aldrig gået hans selv ud af vejen for at være selvkritisk om alderdommens tvetydigheder. I 2008 sagde han til Dagbladet en bemærkning, der ramte præcist: “Det siges, at visdom kommer med alderen. Min erfaring er, at alderen ofte kan komme helt alene også.” Og da der i 2017 cirkulerede rygter om hans død, svarede han på det med karakteristisk selvironi ved et måltid på slottet: “Som I nok har bemærket, er rygtet om min død betydeligt overdrevet – selv om landets redaktioner fik et lidt andet indtryk i september. Den eneste, der er gået bort her i aften, er nok elgen, som vi snart får serveret.”
Om sin egen beslutning om hvornår det skulle være tid at abdicere, udtrykte kongen sig med samme pragmatisme og tillid til sin familie: “Så længe jeg er frisk og kan udføre mit arbejde, vil jeg fortsætte. Jeg har en aftale med mine børn om, at når de synes, jeg er blevet fuldstændig skør, vil de sige til mig, at det er ved at være tid til at gå.”
Alvor i mødet med smerte og savn
Men Kong Harald kan også være dybt alvorlig. Efter Ari Behrs selvmord i januar 2020 talte kongen til nationen på en måde, der mindede alle om, at selv kongefamilier ikke er sparet for sorgen: “Af og til er livet ikke til at holde ud. For enkelte bliver det så mørkt, at ingenting hjælper. Ikke endet kærligheden til sine allernærmeste. Nogle ser ingen anden udvej end at forlade livet. De, som står tilbage, må leve videre. Fattigere – uden den de havde kær.”
Han fortsatte med at pege på, hvad vi kan gøre for hinanden: “Vi ved så lidt, om det der skal møde os. Uvisheden gør os alle sårbare. Det bedste, vi kan gøre, er at være der for hinanden, se hinanden, huske at tale pænt til hinanden og bære hinanden, hvis det er nødvendigt.” Det var ikke ord, der skulle trøste gennem billeder og fraser – det var reel gennemlevelse indkapslet i simplicitet.
Familie som ankeret
Under kong Frederik af Danmarks statsbesøg til Norge i 2024 talte Kong Harald til sin danske kollega og kulegrandsøn på en måde, der viste, hvad hans egen erfaring havde lært ham. Han sagte blandt andet: “Folkets støtte alene kan ikke bære en konge. Man har også brug for at leve i kærlighed med sine allernærmeste.” Han bemærkede, hvordan Frederik med sin familie på balkonen så ud til at have den nødvendige styrke rundt omkring sig, og tilføjede: “Familien er måske dit allervigtigste støtteapparat. Det har jeg i hvert fald oplevet.”
Efter et år præget af familieudfordringer – herunder domssager mod hans søn Marius Borg Høiby – havde Kong Harald i sin nytårstale 2024 vendt sig mod en universel sandhed: “I kernen af det at være menneske ligger det, at ingen af os er sparet for smerte og modgang. Nogle bliver ramt hårdere end andre, men desværre slipper ingen af os uden om at opleve svære ting her i livet.”
Humorens naturlige puls
Kong Haralds syn på humor selv afslørede også hans grundige tankegang: “Humoren skal komme naturligt. Det nytter ikke at gå rundt og pønse på, at nu må jeg få det ind, for at det skal blive morsomt.” Det kunne være hans egen forklaring på, hvorfor hans vittigheder aldrig føles planlagte, men snarere som et naturligt udtryk for en mand, der ser verden med både øjne, der griner og hjerte, der tænker.
I 2021 illustrerede han dette blandt andet ved at tale om kvinderepræsentation i kongefamilien: “Her i kongefamilien er den kvindelige repræsentation 50 procent. Ved afstemninger er den ofte meget højere. Hvordan det kan lade sig gøre, er jeg ikke helt sikker på. Jeg gætter på, at de kvindelige repræsentanter på slottet kender svaret.”
Friheden stærkere end frygten
Efter angrebene på Utøya i juli 2011 talte Kong Harald til en nation i chok: “Det er, når vores nation bliver sat på prøve, at det norske folks styrke, sammenhold og mod bliver tydeligt. Nu står vi fast på vores værdier.” Han erklærede: “Jeg holder fast ved troen på, at friheden er stærkere end frygten. Jeg holder fast ved troen på et åbent norsk demokrati og samfundsliv. Jeg holder fast ved troen på vores muligheder for at leve frit og trygt i vores eget land.”
Kong Haralds ord gennem årtierne viser, at en konge ikke er hævet over tilværelsens menneskelighed – at være stærk betyder at være ærlig, at være vis betyder at kunne det både alvorlige og det lyse, og at være leder betyder at tale til det, der holder et folk sammen, når det hele falder fra hinanden.