To rapporter skal fredag kaste lys over spiralsagen og undersøge potentielle menneskerettighedsbrud i Grønland. Men vejen hertil var præget af interne konflikter, der endte med at dele ekspertgruppen i to lejre.
Oprindeligt skulle undersøgelsen af spiralsagen have resulteret i en enkelt rapport. Det blev det ikke. I stedet fik man ved årsskiftet 2025 – 2026 to separate bidrag, fordi de danske forskere Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard valgte at trække sig fra det internationale eksperthold og lave deres eget arbejde.
«Grunden var uenigheder om den faglige tilgang til rapporten,» skriver den grønlandske regering efter at have modtaget begge rapporter i februar.
Международalt eksperthold blev halveret
Det internationale eksperthold bestod oprindeligt af fire medlemmer: canadieren Dalee Sambo Dorough, New Zealænderen Miriam Cullen og de to danske forskere Christoffersen og Nedergaard. Da de danske specialister trak sig, blev holdet effektivt delt op – og dermed også arbejdet.
Undersøgelserne skal belyse, om der er sket menneskerettighedsbrud fra 1960 til i dag i forbindelse med brugen af prævention i Grønland. Det gælder blandt andet tilfælde, hvor kvinder fik indsat spiral uden samtykke, mens Danmark havde ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen frem til 1. januar 1992.
Offentliggørelse forsinket af oversættelse og fagfællebedømmelse
Selvom den grønlandske regering modtog rapporterne i februar, tager det længere tid end forventet at offentliggøre dem. Det skyldes både omfattende oversættelsearbejde og krav om fagfællebedømmelse – altså gennemgang af andre uafhængige forskere.
Det er ikke første gang, kilder til den danske afdækning af spiralsagen peger på faglige uenigheder. En uvildig dansk rapport fra 2025 estimerer, at omkring 4.070 grønlandske piger og kvinder fik opsat en spiral mellem 1966 og udgangen af 1970 uden deres informerede samtykke.