I månedsvis har budskabet fra Kreml været det samme: Rusland er usårlig. Selvom de vestlige sanktioner bider, og krigen i Ukraine koster kassen, viser de officielle tal fra Moskva både vækst og en stabil valuta. Det ligner en befolkning, der knap mærker, at landet er isoleret fra resten af verden.
Men bag de pæne grafer og optimistiske meldinger gemmer der sig en virkelighed, som Vladimir Putin gør alt for at skjule. Nye vurderinger fra flere vestlige efterretningstjenester peger nemlig på, at det russiske fundament er langt mere porøst, end man hidtil har troet. Facaden krakelerer, og de økonomiske skyggetal fortæller historien om en nation på vej mod en økonomisk afgrund.
Systematisk manipulation af sandheden
Det er ikke tilfældigt, at de russiske tal ser pæne ud. Den svenske militære efterretningstjeneste (MUST) har kigget nærmere på de data, der flyder ud af Moskva. Og ifølge svenskerne bliver der manipuleret systematisk med de økonomiske nøgletal for at skjule, hvad krigen i virkeligheden koster.
Når man dykker ned i de uofficielle analyser, bliver forskellen på fiktion og virkelighed tydelig. Kreml melder om styr på inflationen, men de svenske analyser viser noget andet. Her lyder vurderingen, at de reelle prisstigninger for almindelige russere kan være op mod tre gange højere end de officielle tal. Det betyder, at russernes købekraft er i frit fald, selvom staten forsøger at pynte på tallene.
Chefen for MUST, Thomas Nilsson, er da også klar i mælet, når han beskriver fremtiden for den russiske økonomi:
”Den russiske økonomi står over for to mulige scenarier: en langvarig nedgang eller et pludseligt chok. Uanset hvad vil kurven pege nedad mod en finansiel katastrofe.”
En økonomi på kunstigt åndedræt
Den tyske efterretningstjeneste deler de svenske bekymringer. Tyske analyser tyder på, at hullet i de russiske statsfinanser er betydeligt større, end Putin vil være ved. Det store spørgsmål er derfor, hvordan Rusland overhovedet holder hjulene i gang.
Svaret skal findes i det, eksperter kalder en krigsøkonomi. Rusland har omlagt store dele af industrien til udelukkende at producere våben, ammunition og militært udstyr. Den massive indsprøjtning fra staten skaber en midlertidig og kunstig vækst. Det ser godt ud i regnskabet for bruttonationalproduktet (BNP), men det skaber ingen reel værdi for samfundet på den lange bane.
Man kan nemlig ikke spise granater. Og når statskassen på et tidspunkt løber tør for de opsparede oliemilliarder, kan den militære produktion ikke bære landets økonomi alene. Selv internt i Rusland er man begyndt at ane uråd. Den russiske centralbank har i usædvanligt klare vendinger advaret om en akut mangel på arbejdskraft, fordi hundredtusindvis af mænd enten er sendt til fronten eller er flygtet ud af landet.
Narrativet som våben
Det er i sig selv en bedrift, at Rusland har holdt liv i illusionen om økonomisk styrke så længe. Det har været en helt central del af Kremls strategi at overbevise både russerne og omverdenen om, at de vestlige sanktioner preller af.
Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), påpeger, at den fortælling har været et effektivt værktøj for Putin:
”Russerne har haft succes med at fremme fortællingen om, at de klarer sig bedre end forventet, og at sanktionerne derfor ikke har effekt.”
Men virkeligheden er ved at indhente retorikken. Indtægterne fra olie og gas, som længe har været Ruslands livsnerve, er under voldsomt pres. Selvom oliepriserne i perioder stiger, betyder de vestlige prislofter og de øgede omkostninger ved transport til Asien, at profitten svinder ind. Det efterlader Putin med færre penge til både at finansiere krigen og holde ro på hjemmefronten.
Vestlige ledere ser nu de lækkede efterretninger som et bevis på, at strategien med at isolere Rusland økonomisk virker. Selvom fundamentet ikke er styrtet sammen endnu, er revnerne blevet så dybe, at de ikke længere kan skjules bag Kremls lukkede døre. Spørgsmålet er ikke længere, om den russiske økonomi tager skade, men hvor voldsomt det endelige chok rammer.