Europa står over for en række udfordringer – økonomisk usikkerhed, sociale protester og migrationsstrømme. Men i stedet for at søge løsninger, har en stor del af Europas politiske establishment valgt en nem udvej: at gøre muslimerne ansvarlige.
Det bliver tydeligt, når man ser på de seneste politiske bevægelser. Da protesterne i Frankrig blev voldelige sent sidste uge, skyndte højrefløjen sig hurtigt at ty til racistisk sprog for at beskylde muslimsk ungdom for volden. Uger tidligere, da tusindvis af migranter forsøgte at komme ind i den spanske enklave Ceuta fra Marokko, talte den spanske højrefløj om en organiseret “invasion” af marokkanere. USA’s præsident Donald Trump har også blandet sig i debatten og hævdet, at dette handler om “Islam der gerne vil overtage verden”.
Men det mest bekymrende er, at denne retorik ikke længere kun kommer fra yderfløjen. I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet stiltiende en resolution “om behovet for en EU-strategi til at bekæmpe islamistisk infiltration og indflydelse fra Muslim Brødrelaget”, mens studentprotesterne i Frankrig intensiveredes. Resolutionen fik 381 stemmer for, 167 imod og 15 hverken for eller imod.
Den blev indgivet af Europæisk Folkeparti (EPP), en centrum-højre gruppe og den største gruppe i parlamentet, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen tilhører. Fire andre grupper støttede næsten enstemmigt: højrefløjen (Patrioter for Europa og Europas Suveræne Nationer), liberale (Renew Europe) og Europæisk Konservativt og Reformistisk Parti. Socialdemokraterne, Venstrefløjen og De Grønne stemte for det meste imod, men kunne ikke stoppe den.
Brandmuren kollapser
Symbolsk set er resolutionen en stor sejr for Europas højreorienterede anti-muslimske kræfter. Den viser, at Europa-Parlamentet er begyndt at opgive enhver dæmning mod højrefløjen, mens centrumspartier rykker tættere og tættere på dem.
Resolutionen definerer “islamistisk infiltration” som “en politisk strategi for indflydelse, progressiv strukturering, institutionel gennemtrængning og ideologisk legitimering”. Den påstår, at muslimske organisationer bruger mangfoldigheds- og anti-diskriminations-initiativer som “vektorer” for at infiltrere europæiske institutioner.
Med andre ord bliver institutioner som det bruxelles-baserede European Network Against Racism (ENAR) sat under mistanke, og skyld ved association bliver mulig for næsten enhver.
Konspiratorisk tænkning vender tilbage
Den nye Islamofobi minder mistænkeligt om gamle konspirationsteorier. Den gamle “jøde-bolsjevikiske” konspirationsteori beskyldte jøder for at sprede kommunisme med det formål at ødelægge vestlig civilisation.
I dag bruges “islamo-venstreorientering” – på fransk “islamo-gauchisme” – til det samme formål. Højre og venstre bliver kastet sammen som fælles fjende, og muslimer bruges som syndebuk for både sociale protester og regeringernes egne fejl.
I Frankrig bliver den venstreorienterede politiker Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise, som er særligt populær blandt marginaliserede samfund og en stærk kandidat til præsidentposten, nu beskyldt for at opmuntre til “oprørerne”, der – det antydes – er muslimer. Dette dobbeltangreb på både venstre og muslimer tjener de samme konservative formål: at aflede opmærksomheden fra regeringers utilstrækkelighed.
En fæstning Europa uden muslimer
Resolutionen er juridisk ikke bindende og kræver ikke handling fra medlemsstaterne. Kravet om at sætte Muslim Brødrelaget på terrorlisten er usandsynligt at blive gennemført på tværs af Europa, da organisationen har afvist vold som politisk værktøj.
Men selv uden juridisk kraft, legitimerer resolutionen en ideologisk ramme, der kan få alvorlige konsekvenser for muslimske samfund. Den skaber mistanke omkring muslimske institutioner, der opererer uafhængigt af staten, og fremstiller muslimernes deltagelse i offentligt liv som infiltration.
Dette kan let blive misbrugt af eksterne aktører som De Forenede Arabiske Emirater, og er det allerede blevet. Det betyder også, at forsøg på at forsvare muslimer mod racisme nu bliver præsenteret som del af et islamistisk infiltrationskomplot – hvilket direkte påvirker debatter om bekæmpelse af Islamofobi i europæiske samfund.
Hvad skal gøres?
Det er afgørende at forsvare borgerfrihederne for alle. Samtidig skal Europa erkende, hvad der foregår: politikerne bruger frygt for muslimer til at aflede fra økonomisk usikkerhed, sociale problemer og deres egne styringsfejl.
De kommende år vil sandsynligvis bringe flere juridisk tvivlsomme tiltag fra konservative alliancer i enkelte medlemsstater for at begrænse muslimske organisationers uafhængighed – især når disse organisationer forsvarer muslimers borgerrettigheder. Frygtmongerernes retorik vil fortsætte med at gøre Islam til skyld for samfundets problemer og for legitimate protester mod besparelser, mens politikere bruger opmærksomheden på muslimer til at skjule deres egen politiske fiasko.