EU har taget endnu et skridt i sanktionssporet mod Rusland. Mandag blev medlemslandene enige om at føje 34 personer og 47 enheder til unionens sanktionsliste med henvisning til deres forbindelser til Ruslands militære og industrielle kompleks og den såkaldte skyggeflåde, der transporterer russisk olie.
Det oplyste EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter udenrigsministrenes møde i Luxembourg. Her stod det også klart, at arbejdet med en 21. sanktionspakke fortsætter, selv om den endnu ikke er faldet på plads.
De nye sanktioner retter sig mod personer og selskaber, som ifølge EU spiller en rolle i den russiske krigsøkonomi. Det gælder både aktører med tilknytning til våbenproduktion og industri og netværk omkring den flåde af tankskibe, som Rusland bruger til at holde energisalget i gang trods vestlige restriktioner.
Skyggeflåden har længe været et centralt punkt i EU’s sanktionsarbejde. Rusland henter fortsat store indtægter fra energieksport, selv om landet er ramt af omfattende økonomiske sanktioner. Ved at ramme skibe, selskaber og personer omkring transporten forsøger EU at lægge yderligere pres på Moskva.
Udmeldingen kommer samtidig med nye russiske angreb mod den ukrainske hovedstad Kyiv. Ifølge Kaja Kallas viser angrebene, at Rusland ikke er på vej mod en nedtrapning af krigen, men tværtimod fortsætter med at ramme mål langt fra frontlinjen.
Blandt de steder, der ifølge ukrainske myndigheder blev ramt under de seneste missil- og droneangreb, var Petjerska-klostret i Kyiv. Det historiske klosterkompleks blev grundlagt i 1051 og står på Unescos verdensarvsliste. Under angrebet opstod der brand.
Angrebet på klosteret har udløst skarp kritik fra EU-landenes udenrigsministre. Det handler ikke kun om de materielle skader, men også om det symbolske i, at et sted med stor religiøs og historisk betydning blev ramt.
Kaja Kallas kaldte de russiske luftangreb en krigsforbrydelse og sagde, at de seneste angreb understreger, at Rusland fortsat går efter civile mål og ukrainsk kulturarv. Hun sagde også, at angrebene står i skærende kontrast til Ruslands egen fortælling om at være en forsvarer af kristendommen.
“Rusland har gennemført meget voldsomme angreb, som igen viser, at Rusland ikke ønsker at stoppe krigen,” sagde Kaja Kallas på pressemødet efter mødet i Luxembourg.
EU’s næste skridt kan blive den 21. sanktionspakke, som fortsat er under forberedelse. Her har EU-Kommissionen blandt andet foreslået et indrejseforbud til EU for personer, der har kæmpet for Rusland mod Ukraine. Ifølge Kallas vurderer EU, at et sådant forbud kan gennemføres, fordi unionen har indsigt i, hvilke personer der har deltaget på russisk side.
Forslaget peger på, at EU ikke kun vil ramme russiske statsaktører og virksomheder, men også enkeltpersoner med direkte tilknytning til krigen. Dermed bliver sanktionssporet udvidet fra økonomiske og industrielle mål til også at omfatte personer, som aktivt har deltaget i kampene.
Mandagens beslutning ændrer ikke i sig selv krigens forløb, men den viser, at EU-landene fortsat forsøger at øge presset på Rusland på flere fronter samtidig: gennem økonomiske sanktioner mod industri og energi og gennem politiske signaler om, at angreb på civile og kulturarv får konsekvenser.
“Udenrigsministrene var klare i deres melding om, at arbejdet med den 21. sanktionspakke skal fortsætte,” sagde Kaja Kallas.
Dermed går EU videre med en strategi, hvor sanktionerne løbende bliver udvidet i takt med krigens udvikling. Og med de seneste angreb på Kyiv som bagtæppe er der foreløbig ikke tegn på, at presset mod Rusland bliver mindre.