EU’s stats- og regeringschefer vil nu lægge mere pres bag Ukraines medlemskabsproces. På topmødet i Bruxelles er landene blevet enige om, at alle forhandlingsområder med Ukraine bør åbnes så hurtigt som muligt, hvis landet lever op til kravene.
Det oplyser en EU-diplomat med indsigt i drøftelserne på mødet. Meldingen er et vigtigt skridt i en proces, der længe har været præget af modstand internt og af forsinkelser.
Enigheden er opsigtsvækkende, fordi det for første gang i længere tid er lykkedes at samle opbakning fra alle 27 medlemslande til konklusionerne om Ukraine. Tidligere har Ungarns premierminister Viktor Orbán ved flere topmøder nægtet at bakke op om fælles formuleringer om netop Ukraine.
Selve topmødets officielle konklusioner er dog skrevet mere forsigtigt end den politiske melding fra forhandlingerne. Her noterer EU-lederne sig, at mandagens regeringskonference med Ukraine førte til åbningen af det første forhandlingsområde. Samtidig understreger de, at de ser frem til at indlede forhandlinger om de øvrige områder, i takt med at Ukraine opfylder betingelserne.
Det er den såkaldte meritbaserede tilgang, som EU bruger i udvidelsesforhandlinger. I praksis betyder det, at et kandidatland kun får adgang til nye forhandlingsområder, når de nødvendige reformer er gennemført.
Netop det punkt står centralt i den aktuelle debat. EU-Kommissionen har allerede vurderet, at Ukraine har leveret de reformer, der kræves for at komme videre i processen. Derfor er presset på medlemslandene også vokset for at åbne de næste kapitler i forhandlingerne.
Spørgsmålet fyldte meget på topmødet i Bruxelles, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj deltog i en mere end to timer lang drøftelse med EU-landenes ledere. Her gjorde han det klart, at Ukraine ønsker hurtig fremdrift efter åbningen af det første område.
Ved ankomsten til mødet lagde Zelenskyj ikke skjul på sit mål. Han pegede på, at næste skridt bør komme med det samme, så processen ikke går i stå efter den første symbolske åbning.
“Nu vil vi diskutere de næste fem forhandlingsområder på dette topmøde,” sagde Zelenskyj på vej ind til mødet.
Ukraines ønske handler ikke kun om tempo, men også om signalværdi. For Kyiv er medlemskabsforhandlingerne blevet et politisk og strategisk holdepunkt midt i krigen med Rusland. Hver ny åbning i processen bliver læst som et tegn på, at EU fastholder sin langsigtede støtte til landet.
Også fra EU-Kommissionens side lød der optimisme efter mødet. Kommissionens formand Ursula von der Leyen pegede på, at åbningen af det første forhandlingsområde allerede er et vigtigt gennembrud, og at flere kan følge snart.
“Jeg håber, at flere forhandlingsområder vil blive åbnet i løbet af sommeren,” sagde von der Leyen på et fælles pressemøde med Zelenskyj.
Dermed tegner der sig et billede af en EU-kreds, der fortsat holder fast i den formelle reformlinje, men som samtidig politisk vil sætte mere fart på Ukraines vej mod medlemskab. Balancen er vigtig for unionen: På den ene side vil EU sende et klart signal til Ukraine, på den anden side vil medlemslandene undgå at give indtryk af, at optagelseskravene bliver lempet.
For Ukraine afhænger næste fase derfor af to ting på én gang. Landet skal fortsat leve op til de tekniske og politiske krav, mens medlemslandene samtidig skal holde fast i den enighed, som denne gang lykkedes i Bruxelles.
Topmødet viser, at der er bevægelse i sagen. Men det viser også, at sproget stadig bliver vejet nøje i EU, når det gælder udvidelse, reformkrav og forholdet til et land, der kæmper for både sikkerhed og europæisk integration.