Russisk sabotage truer europæiske liv
EU-landene går ind i en kritisk fase i kampen mod russiske hybridangreb. De efterretningsrapporter, som cirkulerer i Bruxelles, tegner et billede af eskalering – ikke nedtrapning. Hvis udviklingen fortsætter, risikerer medlemslandene at skulle håndtere noget aldrig før set: dødeligt russisk angreb på europæisk civilt eller militært personel.
Det er baggrunden for, at EU’s udenrigschef Kaja Kallas har indkaldt forsvarsministrene til et hastebilligholdt møde mandag i Bruxelles. Her skal de drøfte ikke blot dagens trusler, men også, hvad der skal ske dagen efter – når det første menneskeliv falder.
– Vi skal være overvågne, for vi ser i efterretningsrapporterne, at Rusland planlægger flere sabotage-handlinger og angreb på vores demokratier for at dele vores samfund og true os for at få os til at stoppe hjælpen til Ukraine, siger Kallas ifølge pressemeddelelsen fra EU.
Nye regler når krisen breder sig
Løsningen hedder “Emergency Security Protocol” – en sikkerhedsnødprotokol som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen foreslog tilbage i september. Tanken er ligetil: når en medlemsstat udløser protokollen, skal alle øvrige medlemsstater træde sammen og koordinere en europæisk indsats mod eskalering.
– Jeg mener, det er på tide, at Europa får sin egen artikel 4 eller en sikkerhedsprotokol til nødsituationer. Når en medlemsstat udløser den, vil alle medlemsstater træde sammen. For at koordinere en europæisk indsats. For at forhindre yderligere eskalering. Og for at afbøde konsekvenserne, sagde von der Leyen i september.
Protokollen skal være et varslingsværk, der giver EU kollektiv handlingsevne før – ikke efter – at katastrofen rammer. I praksis betyder det, at medlemslandene skal være klar til at træffe militære og politiske beslutninger hurtigt og sammen, i stedet for at hver nation går sine egne veje.
Fra sabotage til død – springet er lille
Seneste konkrete eksempel på eskalering stammer fra august i år, da personer på russisk fregat affyrede nødblus direkte mod en dansk militærhelikopter i Østersøen – på mindre end 15 meters afstand. Det var ikke et uheld. Det var ikke en advarsel. Det var direkte handlingsfrihed tæt på dansk militærbasis.
Hvis sådan en situation gentager sig, og næste gang rammer våben snarere end blus, er springet til død og tragedie taget. Og så står EU og medlemslandene foran det amerikanske Nato-spørgsmål i europæisk udgave: hvad er det rigtige svar, når en atommagt dræber dine borgere?
– Vi vil diskutere angrebene i EU og den bredere strategi mod hybridangreb, siger Kallas. Hun understreger samtidig, at medlemslandene ikke sidder stille. Efter Russlands invasion af Ukraine har forsvarsinvesteringerne steget markant.
– Det er vigtigt at forstå, at vi har gjort mere for at være modstandsdygtige. Medlemslande bruger nu 2,2 procent af deres bnp samlet set på forsvar. Så det virker som afskrækkelse, siger hun.
Men afskrækkelse virker kun mod rationelle modstandere. På det punkt har Putin slået sit slag allerede – ved at vise, at han handler uden rationel beregning.