Enhedslisten lægger ikke skjul på sin position. Lavere moms på fødevarer er ikke blot et ønske eller et forslag blandt mange – det er en betingelse for regeringens fortsatte eksistens.
Det fremgår tydeligt af udtalelser fra partiets politiske ordfører Pelle Dragsted, der over for Børsen gør det klart, at der ikke er plads til kompromis eller alternative løsninger på området.
En ikke-forhandlingsbar krav
Dragsted understreger, at hvis regeringen forsøger at erstatte forslaget med andre tiltag, risikerer den at miste sit parlamentariske grundlag. “Det er ikke en trussel. Det er et faktum,” siger han og tilføjer: “Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater.”
Udtalelsen signalerer, at Enhedslisten ikke vil acceptere, at forslaget bliver erstattet af andre økonomiske tiltag eller løsninger. Partiet kræver, at regeringsgrundlaget bliver fulgt til punkt og prikke.
Hvad indeholder forslaget?
Ifølge regeringsgrundlaget skal momsen på fødevarer halveres, mens momsen på frugt og grønt helt skal fjernes. Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at forslaget vil koste staten 17,4 milliarder kroner årligt.
For Enhedslisten handler det ikke primært om økonomien, men om retfærdighed. Dragsted argumenterer for, at moms på fødevarer er en uretfærdig skat, fordi den rammer personer med lave indkomster hårdere end personer med høje indkomster. En lavere indkomst betyder, at en større andel af pengene går til fødevarer, hvorfor momsen påvirker denne gruppe uforholdsmæssigt meget.
Økonomisk kritik møder modstand
Forslaget har mødt betydelig kritik fra økonomiske eksperter, som påpeger flere problemer. For det første advarer de om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på. For det andet er der risiko for, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser i butikkerne. I stedet kan prisnedsættelserne ende som øget fortjeneste for virksomhederne.
Enhedslisten afviser dog kategorisk at lade sig påvirke af denne kritik. Dragsted retter en skarp kritik mod de økonomer, der har udtalt sig negativt om forslaget, og karakteriserer dem som “mainstreamøkonomer”, hvis regnemetoder ligner hinanden meget.
Administrative udfordringer anerkendt
Selvom Enhedslisten står fast på kravet, anerkender Dragsted, at der kan være administrative byrder forbundet med at implementere en differentieret momssats. Det betyder, at det praktiske arbejde med at få systemet til at fungere kan blive komplekst.
Alligevel er det ikke nok til at få partiet til at give efter. For Enhedslisten er princippet vigtigere end de praktiske vanskeligheder.
Regeringen i en presset situation
Udtalelserne fra Enhedslisten sætter regeringen i en presset situation. Som støtteparti uden ministerielle poster har Enhedslisten betydelig indflydelse over regeringens mulighed for at få lovforslag igennem Folketinget. Uden deres stemmer mangler regeringen flertallet.
Det betyder, at regeringen må vælge mellem at gennemføre forslaget, som det er skrevet i regeringsgrundlaget, eller at risikere at miste sit parlamentariske grundlag og dermed sin mulighed for at regere.
Spørgsmålet er nu, hvordan regeringen vil håndtere denne ultimatum. Vil den prioritere Enhedslistens krav, eller vil den søge at finde alternative løsninger, der kan få opbakning fra andre dele af Folketinget?