Massivt pres på det danske elnet
Danmark står i en helt usædvanlig situation. Efterspørgslen på strøm er eksploderet i et tempo, hvor ledningerne slet ikke kan følge med. Derfor valgte Energinet mandag den 2. marts at trykke på stopknappen. I op til tre måneder bliver der ikke indgået en eneste ny aftale om at blive koblet på nettet.
Tallene bag beslutningen taler deres eget tydelige sprog. Det faktiske elforbrug i Danmark topper normalt omkring 7 gigawatt, men lige nu lyder de samlede ansøgninger om nyt forbrug på svimlende 60 gigawatt. Det er især datacentre, batterianlæg og de såkaldte Power-to-X-anlæg, der har skabt den akutte prop i systemet.
“Energinet bygger allerede rigtig meget elnet, men vi skal bygge mere – og vi skal gøre det hurtigere,” siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet. Han lægger ikke skjul på, at tempoet i udbygningen skal markant op, hvis de mange grønne ambitioner skal blive til virkelighed.
Datacentre sluger en fjerdedel af køen
Det er især de enorme datacentre til fremtidens AI-økonomi, der fylder i den voksende strømkø. Ved udgangen af januar stod de alene for 14 gigawatt af ansøgningerne til transmissionsnettet. Det svarer til en fjerdedel af hele den samlede kø.
Interessen er massiv. De nye ansøgninger fra branchen svarer til mere end tyve gange den kapacitet, der rent faktisk er i brug eller under opførelse i dag. Det er giganter som Apple, Microsoft og Google, der i stigende grad kigger mod Norden, når de skal placere deres ekstremt strømsultne og pladskrævende anlæg.
Men den voldsomme interesse skaber også bekymring. For hvad sker der, hvis tech-virksomhederne snupper al pladsen, før almindelige danskere kan få strøm til deres varmepumper og elbiler? Det spørgsmål er efterhånden blevet et varmt emne hos både borgere og de lokale forsyningsselskaber.
Politisk opgør om prioritering
Nu melder klima- og energiminister Lars Aagaard sig også på banen. Han vil undersøge muligheden for at ændre reglerne for, hvem der kommer først til stikket. Ministeren lufter tanken om at lade datacentrene vige pladsen, så danske husstande og lokale produktionsvirksomheder ikke risikerer at få nej til strøm.
Energinet bruger nu den tre måneder lange pause på at analysere køen og rulle en såkaldt akutpakke ud. Pakken skal sikre hurtigere investeringer og tekniske løsninger, der kan frigøre plads her og nu, mens man venter på en politisk afklaring af, hvem der skal have førsteprioritet.
“Vi er nødt til midlertidigt at skabe ro, så vi kan sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel,” forklarer Kim Willerslev Jakobsen. Indtil da forbliver døren lukket for nye store strømaftaler, hvilket efterlader AI-branchen i en usikker venteposition.