Europæisk luftfart står over for en lammende krise, der kan efterlade tusindvis af flypassagerer ved lukkede gates inden for blot halvanden måned. Advarslen kommer direkte fra Fatih Birol, direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), som i et interview med Neue Zürcher Zeitung sætter en kritisk tidshorisont på den nuværende energimangel.
Situationen i Golfregionen er så alvorlig, at det vil tage betydeligt længere tid at genoprette forsyningskæderne, end mange hidtil har håbet på. Selvom de diplomatiske bestræbelser på at skabe fred intensiveres, er de fysiske ødelæggelser af regionens energiinfrastruktur så omfattende, at fuld produktion har lange udsigter.
To år før normaliseringen indtræffer
Ifølge Fatih Birol er det ikke blot et spørgsmål om at skabe politisk stabilitet eller åbne blokerede søveje. De tekniske skader på selve produktionsapparatet er massive. Data fra IEA viser, at over 80 centrale energianlæg i regionen er blevet ramt under krigshandlingerne. Det drejer sig om alt fra vitale olie- og gasfelter til raffinaderier og de rørledninger, der skal transportere råstofferne til udskibningshavnene.
Denne omfattende destruktion betyder, at verden må indstille sig på en langvarig genopbygningsfase. Birol lægger ikke skjul på de logistiske udfordringer, der venter forude for at få anlæggene tilbage til deres oprindelige styrke.
“Vi vurderer, at det vil tage samlet to år, inden vi når førkrigsniveauet. Naturligvis bliver der en stor forbedring, når strædet (Hormuz, red.) åbnes, men at nå fuld kapacitet kræver tid,” siger han til Neue Zürcher Zeitung.
Flytrafikken i farezonen
Mens den langsigtede genopbygning tager form, er der en langt mere akut trussel, som presser sig på i Europa. Manglen på flybrændstof er nu så udtalt, at de europæiske lagre er tæt på at være tømt. Hvis ikke forsyningerne gennem Hormuzstrædet genoptages omgående, vil konsekvenserne kunne mærkes direkte i lufthavne fra London til København.
Birol peger på, at vi befinder os i en nedtælling, hvor hver dag uden adgang til Golfens olie bringer os tættere på et stop for store dele af den civile luftfart. Han vurderer, at de nuværende reserver kun kan holde flyene i luften i en meget begrænset periode.
“I Europa har vi måske omkring seks ugers flybrændstof tilbage,” lød den kontante melding fra energichefen.
Uden en hurtig genåbning af Hormuzstrædet, hvor cirka 20 procent af verdens handlede olie normalt passerer, vil flyaflysninger blive en uundgåelig realitet. Det vil ikke blot ramme ferierejsende, men også den globale logistik og samhandel, som er dybt afhængig af luftfragt.
International mobilisering og politisk håb
Alvoren i situationen har fået stormagterne til at reagere. Frankrig og Storbritannien har fredag taget initiativ til et hastemøde, hvor repræsentanter fra omkring 40 lande deltager. Formålet er at sende et utvetydigt signal om, at det internationale samfund er parat til at indsætte de nødvendige ressourcer for at sikre sejladsen gennem Hormuzstrædet og dermed stabilisere verdensøkonomien.
Selvom Europa mærker presset, understreger Birol dog, at det er verdens fattigste lande, der vil bære den tungeste byrde. Udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af de kraftigt stigende energipriser, hvilket kan føre til dyb økonomisk ustabilitet i disse regioner.
Midt i de alvorlige prognoser er der dog tegn på diplomatisk fremgang. USA’s præsident, Joe Biden, har indikeret, at forhandlingerne med Iran bevæger sig i den rigtige retning. Iran skulle angiveligt have indvilget i at udlevere lagre af beriget uran, hvilket kan bane vejen for en mere permanent løsning. Præsidenten har luftet muligheden for et nyt møde allerede i den kommende weekend, hvilket potentielt kan overflødiggøre en forlængelse af den nuværende våbenhvile, hvis en varig aftale kommer i stand.
Indtil da må verden dog vente i spænding, mens uret tikker for de europæiske brændstoflagre.