Vladimir Putin står over for en uventet økonomisk redningsplanke, mens resten af verden holder vejret over eskaleringen i Mellemøsten. Den øgede usikkerhed omkring Donald Trumps ageren i forhold til Iran og de potentielle forstyrrelser af skibstrafikken i Hormuzstrædet har sendt chokbølger gennem det globale oliemarked. For den russiske præsident betyder det dog ikke krise, men derimod en gylden mulighed for at fylde en ellers slunken krigskasse.
Konflikten har presset oliepriserne markant opad, og det er en udvikling, der rammer skævt. Mens danske bilister og europæiske virksomheder må se i øjnene, at energiregningen stiger, kan Rusland se frem til en massiv økonomisk gevinst. Eksperter vurderer, at de øgede priser kan betyde, at Rusland potentielt tjener op mod 150 millioner dollar ekstra om dagen på deres eksport af olie til lande som Kina og Indien.
Logikken bag den russiske gevinst er simpel: Når leverancerne fra Mellemøsten bliver usikre eller risikerer at blive afbrudt, stiger efterspørgslen på russisk olie. Det gør de russiske tønder mere attraktive på det globale marked, selvom landet fortsat er underlagt omfattende internationale restriktioner.
“Det kommer meget belejligt for Rusland,” siger den norske forsker Julie Udal fra Forsvarets forskningsinstitut til den norske avis VG.
En trængt russisk økonomi
De ekstra milliarder falder på et yderst tørt sted for Kreml. Selvom den russiske krigsmaskine fortsætter med at rulle i Ukraine, er prisen for invasionen begyndt at slide hårdt på landets fundament. Den russiske økonomi kæmper med en række strukturelle problemer, herunder en akut mangel på arbejdskraft, galoperende inflation og en demografisk nedgang, der kun er blevet forværret af krigen.
Statsbudgettet har i den seneste tid været under et voldsomt pres. Julie Udal påpeger, at de første måneder af året allerede har vist et budgetunderskud, der svarer til det samlede underskud, man oprindeligt havde planlagt for hele 2026. Det skyldes primært, at indtægterne fra olie og gas har været lavere end forventet i en periode, samtidig med at de militære udgifter er eksploderet.
De stigende oliepriser fungerer derfor som en midlertidig livline, der kan holde hånden under Putins ambitioner, men spørgsmålet er, hvor længe festen varer. Der er nemlig stor usikkerhed om, hvorvidt de økonomiske fordele er holdbare på den lange bane.
“Et vigtigt spørgsmål er: Hvor længe varer det? Indtil videre er der tale om en kortvarig gevinst for Rusland,” siger Julie Udal.
Ukraine kan blive den store taber
Det er dog ikke kun på den økonomiske front, at Putin kan drage fordel af uroen i Mellemøsten. Geopolitisk set kan konflikten mellem USA og Iran svække Ukraines position i deres forsvarskamp mod Rusland. Forsker Julie Wilhelmsen fra tænketanken Norsk Utenrikspolitisk Institut vurderer, at de amerikanske ressourcer – både økonomiske og militære – i stigende grad kan blive omdirigeret til Mellemøsten.
Hvis USA bliver tvunget til at prioritere en konflikt i Iran, kan det betyde færre midler og mindre opmærksomhed til Ukraine. Samtidig skaber de høje energipriser et politisk pres i Vesten. Hvis vælgerne i Europa og USA bliver trætte af tårnhøje priser på benzin og varme, kan det skabe et incitament til at lempe sanktionerne mod russisk energi for at stabilisere markedet.
Putin har allerede lugtet lunten og signaleret, at Rusland står klar til at genoptage eksporten til Europa, hvis de europæiske lande er villige til at indgå langsigtede aftaler. Dermed bruger han energien som et diplomatisk våben i håbet om at splitte den vestlige alliance og sikre Ruslands økonomiske fremtid, mens verden ser mod Mellemøsten.