Verdens største pingvin kæmper en ulige kamp mod de stigende temperaturer, og situationen er nu så alvorlig, at den internationale naturfredningsforening IUCN har set sig nødsaget til at handle. Kejserpingvinen, der hidtil har været kategoriseret som “næsten truet”, er nu officielt blevet opgraderet til status som “truet”.
Beslutningen om at ændre trusselsniveauet bunder i en omfattende undersøgelse finansieret af naturorganisationen WWF. Studiet tegner et dystert billede af en art, hvis livsgrundlag er i direkte opløsning som følge af de globale klimaforandringer. Det er især ødelæggelsen af pingvinernes naturlige levesteder, der driver den bekymrende tilbagegang i bestanden.
En bestand i frit fald
Selvom det samlede antal af voksne kejserpingviner i dag anslås til at være omkring 595.000, gemmer tallene på en skræmmende tendens. I perioden fra 2009 til 2018 svandt bestanden med næsten 10 procent, og intet tyder på, at udviklingen vender af sig selv. Tværtimod peger prognoserne på, at vi kun har set begyndelsen på en større artskrise.
Jacob Fjalland, der er tværfaglig chef for WWF, lægger ikke skjul på alvoren i den nye vurdering. Han kalder udviklingen for “dybt tragisk” og understreger, at tiden er knap, hvis vi skal redde det ikoniske dyr fra at forsvinde helt fra Jordens overflade.
“Det helt afgørende de kommende årtier bliver at bremse og begrænse klimaforandringer, der truer hele kejserpingvinens livsgrundlag og kan medføre artens totale udryddelse, hvis ikke vi handler hurtigt,” udtaler han til Ritzau.
Afhængige af stabil is
Kejserpingvinen er en unik skabning, der udelukkende lever i Antarktis. Her er den i ni måneder af året fuldstændig afhængig af den såkaldte fastis – havis, der sidder fast på land, havbunden eller isbræmmer. Denne is fungerer som en stabil platform, hvor pingvinerne kan yngle og opfostre deres unger i sikkerhed fra det iskolde hav.
Men fundamentet under pingvinerne svigter. Siden 2016 er mængden af havis faldet markant, både når det gælder det samlede areal og den tid, isen bliver liggende. Særligt i Vestantarktis er situationen kritisk; her viser studier, at mængden af havis regionalt faldt med cirka 22 procent i perioden fra 2018 til 2023.
Massedød blandt pingvinunger
Konsekvenserne af den manglende is er allerede blevet dokumenteret med tragisk tydelighed. I 2022 oplevede man et totalt kollaps i fire ud af fem kendte yngleområder ud for Den Antarktiske Halvø. Isen brød op for tidligt, hvilket betød, at tusindvis af pingvinunger mistede livet. De små unger havde endnu ikke udviklet deres vandtætte fjerdragt, og de endte derfor med enten at fryse ihjel eller drukne i bølgerne.
Det er dog ikke kun ungerne, der er i fare. De voksne pingviner gennemgår en årlig proces, hvor de udskifter deres fjer. I denne periode er de ekstremt sårbare, da deres fjerdragt ikke er vandtæt. Når havisen svinder ind, bliver pingvinerne presset sammen på stadig mindre områder. Det øger risikoen for, at de bliver skubbet i vandet, før deres nye fjer er klar, hvilket ofte er ensbetydende med en dødsdom i det antarktiske hav.
En dyster fremtid
Hvis den nuværende udvikling fortsætter, ser fremtiden sort ud for kejserpingvinen. WWF advarer om, at vi kan stå over for en halvering af den nuværende bestand inden for de næste 50 år. Antarktis’ iskappe, der er opdelt i en østlig og en vestlig del, reagerer forskelligt på opvarmningen, men presset på økosystemet er universelt.
Den nye status som truet art er et råb om hjælp fra en af planetens mest ekstreme egne. Uden hurtig handling for at begrænse den globale opvarmning risikerer kejserpingvinen at gå fra at være et symbol på overlevelse til at blive et symbol på det, vi mistede.