Grønlands vej mod mulig selvstændighed handler ikke kun om politik, økonomi og identitet. Den kan også få direkte betydning for USA’s militære tilstedeværelse i Arktis og dermed for magtbalancen i en region, der allerede har fået større sikkerhedspolitisk betydning.
Kernen i spørgsmålet er Pituffik Space Base, den amerikanske base i det nordvestlige Grønland, som i årtier har været en central del af USA’s strategiske tilstedeværelse i Arktis. Basen bliver ofte set som et fast holdepunkt i det internationale sikkerhedsbillede. Men det billede kan ændre sig, hvis Grønland en dag vælger at stå uden for rigsfællesskabet.
Årsagen er juridisk, men de politiske konsekvenser kan blive store: Den afgørende forsvarsaftale bag USA’s militære aktiviteter i Grønland er ikke indgået med Grønland, men med Danmark.
Aftalen blev indgået under den kolde krig
Det nuværende grundlag for den amerikanske tilstedeværelse går tilbage til 1951. Dengang var verden præget af den kolde krig, og Grønland lå strategisk mellem USA og Sovjetunionen. Derfor fik amerikanerne gennem en forsvarsaftale mulighed for at opføre og drive militære anlæg på grønlandsk territorium.
Aftalen blev indgået mellem USA og Kongeriget Danmark. Grønland var ikke en selvstændig aftalepart, og netop den detalje får eksperter til at pege på et muligt fremtidigt opgør om det juridiske grundlag.
Hvis Grønland bliver en selvstændig stat, vil Danmark ikke længere kunne give samtykke på Grønlands vegne til amerikanske militæranlæg på øen. Dermed opstår der en ny situation, hvor de eksisterende aftaler ikke bare kan antages at fortsætte i samme form.
Ingen garanti for automatisk fortsættelse
Professor emeritus i folkeret Frederik Harhoff vurderer, at der ikke findes nogen automatisk løsning, hvis Grønland træder ud af rigsfællesskabet.
Han siger: “Der er ikke tale om nogen form for automatisk videreførelse. Hvis Grønland bliver selvstændigt, skal aftalerne enten genforhandles, genindgås eller udtrykkeligt bekræftes.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at USA mister sin base eller bliver tvunget ud af Grønland. Men det betyder, at den nuværende ordning ikke bare kan fortsætte uændret. Et selvstændigt Grønland vil selv skulle tage stilling til, hvilke sikkerheds- og forsvarsaftaler landet vil indgå, og på hvilke vilkår.
Det vil samtidig give Nuuk en anden rolle end i dag. Hvor Washington i dag forhandler med København om de overordnede rammer, vil et selvstændigt Grønland selv blive den direkte modpart i spørgsmål om amerikansk militær tilstedeværelse.
Stor interesse i at fortsætte samarbejdet
Selv om grønlandsk selvstændighed kan udløse nye forhandlinger, peger eksperter på, at et brud med USA langt fra er det mest sandsynlige udfald. Tværtimod vurderer de, at begge parter har stærke interesser i at bevare samarbejdet.
For USA er Grønland fortsat et strategisk nøgleområde i Arktis. Regionen har fået voksende betydning i takt med øget stormagtsinteresse, nye sejlruter og et skærpet fokus på overvågning, forsvar og adgang til Nordatlanten. Her spiller Pituffik Space Base en vigtig rolle i amerikansk sikkerhedspolitik.
For Grønland kan situationen se anderledes ud, men den er ikke mindre vigtig. Et selvstændigt land med stor geografisk udstrækning og en central placering i Arktis kan få brug for sikkerhedspolitiske garantier og tætte internationale samarbejder. Og her vil forholdet til USA være svært at komme uden om.
Det ændrer dog ikke ved, at magtforholdet i praksis vil forskyde sig. Grønland vil i så fald selv kunne stille krav, forhandle vilkår og sætte rammerne for fremtidige aftaler på eget territorium.
Et spørgsmål med større rækkevidde end Grønland alene
Debatten handler derfor ikke kun om en enkelt base eller en gammel aftaletekst. Den handler også om, hvem der fremover får indflydelse på sikkerhedspolitikken i Arktis, hvis Grønland vælger en ny statsretlig kurs.
I en analyse hos POV peger Bo Wacker på, at netop denne juridiske konstruktion kan få stor betydning, hvis Grønland en dag bliver selvstændigt. Det skyldes, at USA’s militære tilstedeværelse i praksis hviler på en aftale, som er forankret i en anden stats relation til Grønland end den, der vil gælde efter en eventuel løsrivelse.
Dermed bliver spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed også et spørgsmål om internationale aftaler, forsvarspolitik og stormagtsinteresser. En beslutning i Nuuk vil ikke kun få betydning internt i rigsfællesskabet, men også i Washington og resten af Arktis.
Hvis Grønland en dag vælger selvstændighed, vil forhandlingerne om USA’s militære tilstedeværelse ikke længere gå gennem København, men direkte til Nuuk.