Situationen i Mellemøsten er lørdag eskaleret yderligere, efter at en bolig tilhørende lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani, blev ramt af et droneangreb. Angrebet har vakt voldsom vrede i Washington, hvor det amerikanske udenrigsministerium ikke tøver med at placere ansvaret direkte hos iranskstøttede militser.
USA: Et angreb på Iraks suverænitet
Det amerikanske udenrigsministerium har gennem talsperson Tommy Pigott sendt en utvetydig advarsel til de kræfter, der står bag angrebet. Ifølge USA er der ingen tvivl om, at det er militser med tætte bånd til styret i Teheran, der har affyret dronerne mod den kurdiske leders ejendom.
I en officiel udtalelse, som nyhedsbureauet AFP har citeret, lægger USA vægt på, at angrebet ikke blot er en trussel mod Barzani, men mod hele den irakiske stats fundament. Den amerikanske administration ser med stor alvor på de gentagne provokationer, der finder sted på irakisk jord.
“Disse handlinger fra Iran og dets stedfortrædere er et direkte angreb på Iraks suverænitet, stabilitet og sammenhold,” lyder det i udtalelsen.
Selvom boligen, der blev ramt, ikke er Nechirvan Barzanis primære hjem, betragtes handlingen som en markant eskalering af den igangværende konflikt. Den irakiske regering har allerede meddelt, at man vil iværksætte en omfattende efterforskning af hændelsen for at finde de præcise gerningsmænd og deres bagmænd.
Frankrig og Macron melder sig i koret
Det er ikke kun fra amerikansk side, at fordømmelsen lyder. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har personligt været i kontakt med Nechirvan Barzani for at udtrykke sin støtte og bekymring over udviklingen. Macron betegner angrebet som fuldstændig uacceptabelt og peger på, at det stigende antal angreb mod mål i Irak er en dybt bekymrende tendens for den internationale sikkerhed.
Den franske præsident understregede i samtalen, at stabiliteten i den irakiske Kurdistan-region er afgørende for hele Mellemøstens sikkerhed. Angrebet mod Barzani ses som et forsøg på at destabilisere en af de få relativt stabile regioner i et ellers konfliktfyldt Irak.
Operation Epic Fury og drabet på Khamenei
For at forstå alvoren af lørdagens angreb skal man se på den bredere militære kontekst i regionen. Siden den 28. februar har USA og Israel gennemført en omfattende militæroperation under navnet “Operation Epic Fury”. Formålet med operationen er ifølge de amerikanske myndigheder at eliminere truslen fra det iranske styre og definitivt stoppe landets ambitioner om at udvikle atomvåben.
Konflikten tog en dramatisk drejning, da det kom frem, at Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, er blevet dræbt i forbindelse med de militære angreb. Drabet på Khamenei har efterladt et magttomrum i Iran og har fået landets stedfortrædergrupper i hele regionen til at intensivere deres angreb på vestlige mål.
Den amerikanske talsperson lagde i sin udtalelse ikke skjul på, at man ser angrebene som desperate handlinger fra et presset regime og dets allierede:
“Vi afviser på det kraftigste de vilkårlige og feje terrorhandlinger, som Iran og dets terroristiske stedfortrædere har sluppet løs i den irakiske Kurdistan-region og i resten af Irak,” siger den amerikanske talsperson.
Irak fanget i stormagtsspillet
Irak befinder sig i øjeblikket i en umulig position. Landet har gentagne gange forsøgt at holde sig uden for den direkte konfrontation mellem USA og Iran, men geografien og de mange interne pro-iranske grupper gør det svært at opretholde neutraliteten. Pro-iranske militser i Irak tager næsten dagligt ansvaret for drone- og raketangreb mod amerikanske militærbaser og diplomatiske missioner.
Særligt den amerikanske ambassade i hovedstaden Bagdad har været et hyppigt mål for beskydning, ligesom de amerikanske soldater, der stadig er udstationeret i landet for at træne irakiske sikkerhedsstyrker, lever under en konstant trussel. Lørdagens angreb mod den kurdiske leders bolig markerer dog en ny fase, hvor også de lokale politiske ledere i Kurdistan-regionen nu er direkte i skudlinjen i den regionale storkrig.