De fleste danskere tager det som en selvfølge. Mobilen virker, kaffen betales med et hurtigt bip fra Dankortet, og MitID giver altid adgang til banken og det offentlige. Men den digitale tryghed er under voldsomt pres. En ny, omfattende rapport fra forskere ved IT-Universitetet og Syddansk Universitet tegner et dystert billede af sikkerheden i Danmark. Vi står allerede midt i en digital frontlinje, og truslerne mod vores kritiske infrastruktur vokser dag for dag.
Det handler ikke længere kun om it-kriminelle, der forsøger at lænse bankkonti. Nu er det statslige aktører og organiserede grupper, der har rettet sigtekornet mod selve fundamentet for det danske samfund. Især telesektoren er i fokus, da den fungerer som nervesystemet i vores moderne hverdag. Hvis forbindelsen ryger, stopper Danmark simpelthen med at fungere.
Når angreb lægger systemerne ned
De digitale angreb mod danske myndigheder og virksomheder er ikke længere sjældne hændelser. Det er blevet en del af den daglige drift, viser rapporten, som mediet POV har beskrevet. Forskerne peger især på de såkaldte DDoS-angreb, hvor it-systemer bliver bombarderet med så store mængder data, at de bryder sammen under vægten. Selvom disse angreb ofte bare virker som en irriterende forstyrrelse, kan de i en koordineret indsats lamme vitale funktioner i samfundet.
Alvoren understreges af eksperternes kontante vurdering af situationen. I rapporten lyder advarslen:
“Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi bliver ramt af et angreb. Det er et spørgsmål om, hvornår det sker.”
Udover de synlige angreb frygter forskerne også den skjulte sabotage. Det kan være ondsindet kode gemt i kritisk software eller såkaldte insidertrusler, hvor ansatte i nøglepositioner bevidst eller ubevidst arbejder for fremmede magter. Samtidig er den fysiske infrastruktur – som søkabler på havbunden, mobilmaster og elnettet – blevet mål i en moderne hybridkrig. Her bliver grænsen mellem fred og konflikt mere og mere udvisket.
Konsekvenser for din hverdag
Hvis et omfattende cyberangreb rammer Danmark med fuld styrke, betyder det ikke blot langsomt internet eller hjemmesider, der driller. Scenariet er langt mere vidtrækkende. Betalingssystemerne kan gå i sort, så man hverken kan bruge kort eller MobilePay i supermarkedet. Transporten kan blive lammet, så tog og trafiklys holder op med at fungere, og i værste fald kan sundhedsvæsenet miste adgangen til kritiske patientjournaler og medicinsystemer.
Den sårbarhed får nu eksperterne til at råbe vagt i gevær. Vi er blevet så afhængige af digitale løsninger, at vi har glemt, hvordan vi klarer os uden dem. Derfor er det nødvendigt med en mental og praktisk omstilling, hvor vi forbereder os på, at teknologien kan svigte i kortere eller længere perioder.
Sådan ruster du dig til krisen
Myndighederne og forskerne bag rapporten mener, at danskerne bør finde de gamle beredskabstanker frem igen. Det handler ikke om at skabe panik, men om rettidig omhu. Her er de vigtigste anbefalinger:
- Hav kontanter klar: Selvom vi er et af verdens mest kontantløse samfund, er fysiske penge den eneste sikre betalingsform, hvis de digitale systemer er nede.
- Powerbanks: Sørg for at have opladte powerbanks liggende, så du kan holde liv i dine enheder, hvis strømmen forsvinder.
- Læg en plan: Hav en klar aftale om, hvordan du kontakter dine nærmeste, hvis mobilnettet svigter. Det kan for eksempel være faste mødesteder.
- Analog radio: En FM-radio på batterier kan modtage vigtige meldinger fra myndighederne, hvis internettet er afbrudt.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, men det gør os også til et af de mest sårbare. Ved at tage de nødvendige forholdsregler nu, kan vi som samfund og som individer stå stærkere, når den digitale frontlinje rykker helt tæt på.