Mange danskere kaster efterhånden et nervøst blik på prisskiltet, hver gang bilen skal tankes. Men hvis man håbede på, at de høje energipriser blot var et midlertidigt bump på vejen, må man tro om igen. En ny og markant advarsel tyder nemlig på, at presset på oliepriserne – og dermed din privatøkonomi – vil bide sig fast i lang tid fremover.
En perfekt storm på oliemarkedet
Oliepriserne stiger markant, og det mærkes ikke kun ved benzinstanderen. Transportomkostninger, prisen på dagligvarer og helt almindelige indkøb bliver trukket med op i slipstrømmen af den dyre energi. Ifølge Boyan Rashev fra Expat Natural Resources Fund er der tale om en udvikling, der ikke forsvinder lige foreløbigt.
I et interview med Bloomberg TV Bulgaria forklarer han, at markedet er præget af en dyb nervøsitet, som ofte forstærkes af konflikter langt fra de danske grænser. En af de væsentligste årsager til det vedvarende prispres er de strategiske olielagre. Mange lande har i den seneste tid tæret på deres reserver for at undgå akut mangel, men disse lagre skal før eller siden fyldes op igen. Det skaber en kunstig høj efterspørgsel, som vil holde priserne oppe i en lang periode.
Samtidig står store nationer som Indien, Australien, Bangladesh og Filippinerne i en situation, hvor de endnu ikke har opbygget tilstrækkelige beredskabslagre, hvilket yderligere øger presset på det globale marked.
Produktion der aldrig vender tilbage
En anden bekymrende faktor er den globale produktionskapacitet. Rashev vurderer, at en betydelig del af den olieproduktion, der er blevet indstillet eller tabt under de seneste års kriser, ikke uden videre kan genoprettes. Faktisk lyder vurderingen, at omkring en fjerdedel af den tabte kapacitet kan være tabt for altid, hvilket gør udbuddet permanent mindre fleksibelt.
Dertil kommer den geopolitiske risiko. Frygten for en lukning af Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste ruter for olietransport, fungerer som en konstant usikkerhedsfaktor. Alene risikoen for en blokade kan ifølge eksperten løfte olieprisen med mellem 5 og 10 dollar per tønde – svarende til op mod 69 danske kroner – uanset om der reelt sker en lukning eller ej.
Fra brændstof til fødevaremangel
Krisen begrænser sig dog ikke kun til transportsektoren. Rashev peger på en farlig dominoeffekt, der truer med at ramme landbruget og dermed fødevarepriserne. Høje energipriser betyder nemlig også tårnhøje priser på gødning, hvilket tvinger landmænd til at ændre adfærd.
“Vi har endnu ikke set krisens indvirkning på fødevarer. Med disse gødningspriser vil en stor del af landmændene ikke gøde som før, og høsten vil blive lavere,” lyder det fra Boyan Rashev.
Denne udvikling forstærkes af, at mange producenter nu søger mod bioethanol og biodiesel, fordi priserne her er blevet attraktive. Det betyder i praksis, at afgrøder, der før blev brugt til mad, nu ender som brændstof. Effekten af dette skifte forventes at blive synlig på hylderne i de danske supermarkeder inden for de næste seks til ni måneder.
Kritik af politiske lappeløsninger
Mens regeringer i hele Europa forsøger at dæmpe de folkelige protester med lavere afgifter, momsreduktioner og prislofter, er Rashev skeptisk. Han mener, at disse tiltag i virkeligheden gør ondt værre, fordi de slører sagens alvor og forhindrer forbrugerne i at tilpasse deres forbrug til den nye virkelighed.
“Dette vil hurtigere føre til en fysisk mangel, da folk ikke ændrer deres adfærd. I tilfælde af mangel bliver vi nødt til at vælge, hvem der skal modtage den begrænsede mængde diesel og petroleum i Europa – slutforbrugere, virksomheder eller landmænd,” advarer han.
Afslutningsvis peger analysen på en skævhed i den globale modstandskraft. Mens Kina har opbygget massive oliereserver og hurtigt kan sikre deres egne forsyninger, står Europa i en langt mere sårbar position. Særligt når det gælder petroleum og naturgas, kan de europæiske lande blive de første, der for alvor mærker konsekvenserne af den globale ressourcemangel.